Annonce
Lolland

Forventning om musik og kylling

Karin Hjort Hyllen er glad for at være på plads bag den seks meter lange bardisk. Foto: Flemming Keith Karlsen

Folk strømmede ind til åbningsreception

NAKSKOV Hvis der var nogen, der troede, det gode vejr lørdag ville lokke alle mennesker udendørs, så kan de godt tro om igen.

Indenfor i røgfyldte lokaler på Maribovej 134 var der masser af glade og forventningsfulde mennesker samlet.

De var til åbningsreception på Restaurant Krukholm, som Karin Hjort Hyllen overtog ved årsskiftet samtidig med, at hun i december sidste år definitivt lukkede sit gamle sted Gøg & Gokke i Nakskovs midtby.

Ved den nybyggede seks meter lange bar flokkedes folk for at få øl og sodavand, og ved et stort bord i baglokalet blev der serveret frikadeller og masser af røde pølser.

Imens forsøgte gæsterne at mase sig gennem de tætpakkede lokaler, og adskillige blomsterbuketter og andre velkomstgaver blev båret ind.

Karin Hjort Hylen har tidligere drevet Gøg & Gokke i Nakskov, men opgav det. Skiftet havde noget at gøre med tolerance overfor høj musik. Det skal der være, mener Karin Hjort Hyllen, og det bliver der på Krukholm, der har en lang tradition for musik, gerne med levende bands.

Der var fyldt med glade mennesker til Karins reception, der på papiret varede fra klokken 11 til klokken 16 lørdag. Karin selv kom hjem klokken 5.00. Foto: Flemming Keith Karlsen

50.000 forespørgsler

Men der hviler også et andet forventningspres på den 51-årige indehavers skuldre. Et forventningspres om byens bedste grillede kyllinger.

- Jeg tror, jeg er blevet spurgt 50.000 gange fra folk, der gerne vil vide, om jeg nu også fortsætter med de traditionelle kyllinger, siger Karin Hjort Hyllen med en lille overdrivelse for at fremme forståelsen.

Det gør hun. Ligesom hun også fortsætter med de næsten ligeså traditionelle madpakker, som Krukholm kan levere fra den kendte restaurant på Maribovej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gammel bondegård

Krukholm er oprindeligt en gammel bondegård, der kan ses på billeder fra lokalhistorisk arkiv med toppede brosten på gårdspladsen.

Men i de seneste mange år har den været hotel og restauration. Kendt for gode smurte madpakker og de traditionelle grillkyllinger. Og for Krukholm festen, der er en lille musikfestival, der holdes på en stor plæne bag ved restauranten. Ud over mad, musik og drikkevarer tilbydes der også værelser på Krukholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra knold til løse krøller

- Der er 10 værelser, og det fortsætter jeg med, fortæller Karin Hjort Hyllen, der er 51 år og oprindeligt uddannet receptionist.

Ved receptionen lørdag var det dog ikke alle værelser, der var klar til indrykning, men det skal nok komme, inden behovet melder sig.

Ved receptionen i lørdags havde Karin Hjort Hyllen håret slået ud, så krøllerne dansede om ansigtet.

Den normale frisure i årets første uger har ellers været en knold i nakken, for det har været et hårdt arbejde, hun har været i gang med på Krukholm sammen med sin mand, Brian Jensen.

- Vi har lagt nye lofter og lagt nyt gulvtæppe. Lagt ny strøm og bygget den nye bar på seks meter, fortæller Karin Hjort Hyllen og understreger, at istandsættelsen også kun har været mulig med gode venners hjælp. Hun har en dame ansat til at hjælpe med maden, primært madpakkesmøringen.

- Desuden er der en ældre herre fra Gøg & Gokke, der spurgte, om han måtte flytte med til Krukholm, fortæller Karin, der med glæde tog imod.

Åbningstiden bliver fra klokken 10.00 til klokken 22.00.

- I hvert fald i første omgang. Så må vi lige se, hvad der bliver behov for. Der er jo ingen grund til, at vi åbner klokken 10, hvis der først kommer kunder klokken 12.

  • Karin Hjort Hyllen er glad for at være på plads bag den seks meter lange bardisk. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var fyldt med glade mennesker til Karins reception, der på papiret varede fra klokken 11 til klokken 16 lørdag. Karin selv kom hjem klokken 5.00. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt