Synet på landdistrikterne har ændret sig

LOLLAND Synet på provinsen har ændret sig det seneste årti.

Det mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), som i 2013 udgav bogen "Udkantsmyten", hvor han blandt andet argumenterede for at flytte nogle af de statslige arbejdspladser, der ellers var blevet samlet i storbyerne, tilbage.

Det var ikke et forslag, der blev mødt med lige stor begejstring alle vegne.

- Lige meget hvor man kiggede på at udflytte, blev man mødt med en mur af modargumenter og latterliggørelse, sagde han på Landdistriktskonferencen og sammenlignede opfordringen til at vende tendensen med at centralisere alting med at stille sig ud foran et godstog og sige "Stop!".

- Det har man ikke lyst til, for så bliver man kørt over, bemærkede han.

Men i årenes løb er det blevet anderledes.

- Jeg synes, det har vendt. Der begynder at være en ny bevægelse. Jeg tror, der er en større forståelse for kvaliteterne i de små samfund, sagde han og påpegede, at mange har truffet aktive valg om at flytte fra store byer til mindre:

- I dag kan man godt, uden at blive betegnet som småt begavet, sige, at der er kvaliteter i vores små købstæder. Og det kunne man ikke for syv-otte år siden.

Det betyder dog ikke, at al kritik er forstummet, lod han forstå.

- Det første, man bliver anklaget for, når man siger noget pænt om landdistrikterne, er, at man vil tilbage til 50'erne. Det synes jeg er underligt, sagde han og forklarede, at tingene jo har ændret sig.

Hvor man tidligere levede et landbrugsliv på landet, bor de fleste i landdistrikterne i dag i parcelhuse eller lejligheder, går på arbejde, holder fri og køber ind - ligesom man gør i storbyerne.

- Livsformen i landdistrikterne er ikke anderledes end i storbyen. Der er bare nogle andre rammer, påpegede han.

Kaare Dybvad gav også sit bud på, hvorfor ønsket om at udflytte statslige arbejdspladser i flere tilfælde har mødt ophidset modstand.

- Når man i mange år har været vant til at kunne sige som en selvfølge, at centralisering kan man ikke gøre noget ved, behøvede man ikke at forklare nærmere. Men når man så pludselig bliver afkrævet en forklaring på, hvorfor noget skal ligge der, bliver nogle lidt stødt, og så kommer der den der lidt aggressive retorik om, at man vil tilbage til 50'erne, sagde han og tilføjede, at der dog også er mange, der har taget mere positivt imod det - og at der som nævnt er sket en udvikling.

- Jeg tror, de fleste i hovedstadsområdet har en stærk forståelse for, at der er brug for udvikling i hele landet.

Kaare Dybvad mener også, at de store byer kan lære af de mindre.

- Der er et stort potentiale i, at de kan vise de større byer, hvordan man skaber fællesskab og med få midler skaber noget stort, sagde han og nævnte, hvordan borgere i Bjergsted på eget initiativ fik skabt en kabelbane, så man kan surfe på søen.

Og med det oplæg blev det tid til at overrække årets landdistriktspris.

Den gik til kulturhuset Bis'koppen i Bisserup, der gør en dyd ud af at være en moderne form for byens gadekær.

Andenpræmien gik til et købmandspar på Sydfyn, som har købt en bus og kører ud at hente kunderne i oplandet.

Læs også artiklerne "Kaare Dybvads mission: Danmark skal i bedre balance" og "Lovestorm havde ikke været der uden "På røven i Nakskov" i onsdagens Folketidende