Annonce
Ugeavisen Lolland

Fællesspisning i Østofte

Køkkenets helte - fra venstre mod højre: Birte Wittusen - Aase Kok - Hanne Olsen - Lasse Schwartz - Birthe Knudsen. Foto: Pressefoto

I Lolland Kommune deltager fem foreninger i et stort madkulturprojekt. Et af stederne er i Østofte Forsamlingsus. Her er en reportage fra en fællesspisnings-dag i december.

Der har været gang i potter og pander i Østofte Forsamlingshus det meste af dagen. Der er snittet rødkål, skrællet 25 kg kartofler og de 32 kg flæskesteg syder i forsamlingshusets store ovne. En lille gruppe frivillige fra de lokale foreninger er i fuld gang med at gøre klar til fællesspisning for 115 gæster.

Arrangementet afholdes af Østofteklubben, der har Birthe Wittusen som formand. Hun siger:

"Det er et godt projekt. Folk kan lære hinanden at kende her i sognet. Ofte møder man folk inde i Maribo, og så finder man ud af, at det næsten er ens nabo. Så det er en god ting, at møde folk, der hvor man bor, og måske kan de lære lidt om, hvordan de skal spise i dagligdagen og få noget ordentlig mad."

De lokale ildsjæle har været på kursus i at lave mad til fællesspisninger med et sundt "twist". På kurset lærte de nogle grundlæggende ting, men også en masse nyt og de mødte nye produkter, der udfordrede de gamle husmoder-vaner.

Hanne Olsen, der er medlem af Østofteklubben - og initiativtager til projektet - fortæller:

- Jeg bruger ikke selv så mange af alle de olier og eddiker, som kurset handlede om, men det fik jeg jo syn for. Jeg er begyndt at lave lidt mere salat af forskellig slags og med rødkål og spidskål og alt sådan noget. Jeg kunne aldrig drømme om at spise sådan noget rødkålssalat med appelsiner og sådan noget, men det kan jeg godt li' nu."

Til aftenens fællesspisning var der god afsætning af netop rødkålssalaten, men også de bagte rodfrugter, hvor fadene hurtigt blev tømt. De 115 gæster i alle aldre var tilfredse med aftenens menu og nyheden om at der fremover vil være fællesspisninger en gang om måneden i forsamlingshuset blev godt modtaget.

"Vi bliver jo nødt til at kaste os ud i det igen, for nu har vi sagt, at det bliver anden tirsdag i måneden, vi gør det, og vi har også allerede fået et par frivillige til, der gerne vil hjælpe til," fortæller Birthe Knudsen, Østofte Gymnastik forening og sekretær i Bylauget, som står bag fællesspisningerne.

Fællesspisningen i Østofte-Nørreballe Bylaug er en del af et projekt, hvor fødevareministeriet har ønsket at sætte fokus på lokal madkultur på Lolland og Falster.

"Vi prøver med projektet at skabe trivsel rundt omkring i lokalsamfundet i Lolland kommune," fortæller projektkoordinator Lasse Schwartz." Vi vil gerne trække folk ud som måske har svær adgang til socialt liv, og så har vi selvfølgelig et sundhedsaspekt. Vi vil gerne bidrage til at folk får nogle sunde måltider og måske får noget inspiration til, hvordan de kan eksperimentere videre derhjemme."

De frivillige fra Bylauget havde sammensat en menu med den traditionelle flæskesteg, rødkål, kartofler og sovs, men der var også bagte rodfrugter og rødkålssalat, så der var nogle lidt grovere alternativer til den traditionelle julemad.

Ideen er fremover, at de foreninger, der er en del af Bylauget, kører en fællesspisning hver, så der kører en fællesspisning hver måned. I Lolland Kommune deltager fem foreninger i madkulturprojektet, som kan følges på Folkesundhed Lollands facebookside. Interesserede kan kontakte projektkoordinator Lasse Schwartz på mail lamog@lolland.dk

  • Køkkenets helte - fra venstre mod højre: Birte Wittusen - Aase Kok - Hanne Olsen - Lasse Schwartz - Birthe Knudsen. Foto: Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter efter rekordår

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster