Annonce
Politik

EL-veteran kalder politikeres sær-ret til sygemelding rimelig

Enhedslisten København har udpeget en stedfortræder for Ninna Hedeager Olsen. Det betyder, at kommunen betaler for to borgmestre. Bestyrelsen kunne dog have besluttet, at Ninna Hedeager Olsen ikke længere skulle være borgmester og dermed have undgået dobbeltløn på lige over 100.000 kroner om måneden. Per Clausen er i dag medlem af partiets hovedbestyrelse (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, er sygemeldt med fuld løn på fjerde måned.

At politikere i for eksempel byråd og Folketinget uden videre dokumentation kan sygemelde sig i adskillige måneder med fuld løn er ikke et problem.

Det mener i hvert fald Per Clausen, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse samt tidligere medlem af Folketinget for partiet.

- Jeg synes, at det at kunne melde sig syg og få sygeorlov er rimeligt nok. Men jeg synes, at man håndterer reglerne om sygedagpenge urimeligt stramt i forhold til resten af befolkningen.

- Men retten til at melde sig syg, når man er syg, er helt rimelig. Og det er for mig at se det, der er tale om i den konkrete sag, siger Per Clausen, der også er medlem af byrådet i Aalborg for Enhedslisten.

Den konkrete sag, som Per Clausen henviser til, er teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsens sygemelding.

Onsdag var det fire måneder siden, at borgmesteren meldte ud, at hun ville "trække stikket i en kortere periode".

Ninna Hedeager Olsen har ikke skullet dokumentere noget for at blive sygemeldt, og hun modtager sin fulde månedsløn på over 100.000 kroner uden modkrav.

Eftersom Enhedslisten København har udnævnt en stedfortræder for borgmesteren, betaler kommunen to borgmesterlønninger.

Ninna Hedeager Olsen kan ifølge reglerne være sygemeldt i ni måneder med fuld løn uden modkrav.

Enhedslisten går ifølge Per Clausen ind for, at politikere ikke skal stilles bedre end almindelige borgere. Men appetitten på at ændre reglerne for politikerne er lille.

- Vi vil hellere koncentrere os om de urimelige vilkår, som andre borgere bliver budt, når de er sygemeldt, siger han.

Spørgsmål: Så du så gerne, at almindelige lønmodtagere kunne meddele deres arbejdsgiver, at de var sygemeldt på ubestemt tid med fuld løn uden noget modkrav?

- Nej, det har jeg sådan set ikke sagt. Det, jeg har sagt, er, at vi synes, at almindelige menneskers vilkår, når de er syge, er urimeligt stramme.

Et andet medlem af partiets hovedbestyrelse, Vibeke Syppli Enrum, finder imidlertid reglerne for politikerne for lempelige. De kan være "stødende" for almindelige borgere, mener hun.

- For mig er det et moralsk spørgsmål. Og der mener jeg, at vi som politikere i Enhedslisten skal passe vældig meget på, at vi ikke tiltager os nogle privilegier, som vi formelt har ret til, men som andre mennesker ikke har ret til, siger Vibeke Syppli Enrum.

Hun understreger, at hun udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Det er forsøgt at få fat i adskillige af de 24 medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse, men ingen andre end de to citerede har ønsket at medvirke.

Heller ikke Enhedslisten København har ønsket at stille op til interview, mens partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Hun har tidligere henvist til Enhedslisten København med den begrundelse, at "det er deres bord, ikke mit".

  • Per Clausen, Enhedslisten
    Enhedslisten København har udpeget en stedfortræder for Ninna Hedeager Olsen. Det betyder, at kommunen betaler for to borgmestre. Bestyrelsen kunne dog have besluttet, at Ninna Hedeager Olsen ikke længere skulle være borgmester og dermed have undgået dobbeltløn på lige over 100.000 kroner om måneden. Per Clausen er i dag medlem af partiets hovedbestyrelse (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt