Annonce
Politik

Enhedslisten ser tåklipning og hælehugning i efteråret

Pernille Skipper (EL) siger, at regeringen skal fortsætte med at levere på de løfter, der blev givet ved regeringsdannelsen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, forventer hårde kampe med regeringen i tætpakket efterår.

Forholdet mellem Enhedslisten og regeringspartiet Socialdemokratiet er betydeligt bedre, end det var sidste gang, partiet lagde mandater til en socialdemokratisk regering.

Men forud for et politisk efterår, der byder på fortsatte store forhandlinger om ikke mindst velfærd og klima, advarer politisk ordfører Pernille Skipper alligevel statsminister Mette Frederiksen (S) om, at der skal leveres på velfærden og klimaet.

- Der er sket meget, men vi er ikke færdige. Og et år alene kan ikke gøre det.

- De fleste regeringer kan lave én god finanslov på velfærden, gerne før et valg. Men at lave fire gode, det er udfordringen.

- Og så er klimaet vigtigt. Vi har taget et vigtigt første skridt, men vi skal have klimaplaner for transportsektoren og landbruget på plads og en grøn skattereform, siger den politiske ordfører.

Hun understreger, at det bliver en politisk forhandling, hvor ingen partier kan få alt, hvad de ønsker.

- Der kan klippes mange tæer og hugges mange hæle, og det bliver man nødt til i politik.

- Men der er også ting, vi ikke kan rykke på. Regeringen er dannet på et løfte om forbedret velfærd, forbedret uddannelse og en 70 procents reduktion på klimaet.

- Kan vi ikke levere på det, så har flertallet ikke nogen eksistensberettigelse, siger Pernille Skipper.

Sidste gang Enhedslisten var støtteparti for en socialdemokratisk regering, brød tilliden og samarbejdet mellem de to partier sammen.

Under statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon blev der indført reformer, der stred Enhedslisten midt imod. Og da regeringen i 2012 indgik en skatteaftale med Venstre, kørte det helt ad sporet.

- Jeg mener, det er at pisse på de mange mennesker, der har stemt på regeringen. Enhedslistens tillid til regeringen er nu ikke-eksisterende. Vi er i opposition, sagde daværende politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen dengang.

For ikke at ende i samme situation kom Enhedslistens hovedbestyrelse i 2017 med en udtalelse, hvor der stod, at hvis en socialdemokratisk regering "bryder de løfter", der er givet, eller "gennemfører alvorlige angreb på mennesker eller miljø", så kan partiet trække sine mandater.

Den politiske ordfører vil dog ikke blive konkret om, hvor grænsen går for støtten til Mette Frederiksen.

- Enhedslistens røde linjer kan ikke sættes på formel. Det er ikke én ting, der kan få det hele til at ryge på gulvet.

- Men dog har vi sagt, at vender man på en tallerken og går i den stik modsatte retning af, hvad man er valgt på, så kan vi ikke se os selv i det, siger Pernille Skipper og fortsætter:

- Men vi skal jo mere end det. Efterårets succes kan man ikke måle på, at Socialdemokratiet ikke gør det, Bjarne Corydon gjorde. Forventningerne er heldigvis højere.

  • Afslutningsdebat i Folketinget
    Pernille Skipper (EL) siger, at regeringen skal fortsætte med at levere på de løfter, der blev givet ved regeringsdannelsen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs