Annonce
Politik

Pape afviser mørklægning: Vi vil lempe reglerne

Det vil ikke blive sværere at søge aktindsigt, hvis det lykkes at få ændret reglerne for offentlighedsloven, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Pape vil ophæve regel i offentlighedslov og erstatte den med to nye bestemmelser. Eksperter tvivler på effekt.

Regeringens udkast til en ændring af offentlighedsloven vil reelt indskrænke adgangen til aktindsigt. Det skriver dagbladet Information onsdag.

Avisen har bedt tidligere forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen vurdere regerings udkast til en ny offentlighedslov. Og dommen er hård:

- Når jeg kigger nærmere på lovbemærkningerne i udkastet, må jeg konkludere, at aktindsigten bliver indskrænket, siger Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, hvis arbejde ledte frem til offentlighedsloven fra 2013.

Professor i forvaltningsret på København Universitet Michael Gøtze har også svært ved at få øje på de lovede lempelser i lovudkastet:

- Min samlede vurdering af lovudkastet er nok snarere, at forslaget er ét skridt frem og ét tilbage. Forslaget møblerer lidt rundt på paragrafferne og jurabegreberne, men ikke meget andet, siger han til Information.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser dog blankt eksperternes udlægning i onsdagens spørgetid i Folketinget. Her var han blevet bedt om at forholde sig til sagen af Dansk Folkeparti.

- Jeg kan fuldstændig og aldeles afvise de kommentarer, der er i dagens Information. Det, vi har lagt frem, er en lempelse af ministerbetjeningsreglen, siger Søren Pape Poulsen.

Det centrale i lovudkastet er, at den gældende paragraf 24 om ministerbetjening ophæves og erstattes af to nye paragraffer, skriver Information. Spørgsmålet er så, om det reelt vil være en lempelse.

Søren Pape Poulsen vil onsdag ikke gå nærmere ind i diskussionen, fordi forhandlingerne fortsat er i gang:

- Jeg kommer ikke til at kommentere yderligere på et forhandlingsforløb, der foregår. Jeg kan bare afvise, at det er korrekt det, der bliver skrevet om i dagens Information.

Partierne bag loven skal ifølge Information mødes torsdag. Før mødet havde de fået tilsendt lovudkastet.

Søren Pape Poulsen var blevet bedt om at forholde sig til sagen af Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF), der læste op af eksperternes kritik i Information.

Han spurgte ministeren, om udkastet var udtryk for "god konservativ retspolitik". Til det siger Søren Pape Poulsen:

- Jeg kan bare sige soleklart, at det, vi lægger frem, er en lempelse af ministerbetjeningsreglen.

I sommeren 2016 forpligtede De Konservative, SF og De Radikale hinanden på at få ændret den offentlighedslov, som de selv var med til at vedtage tilbage i 2013.

Partierne var særligt opsatte på at gøre op med den såkaldte ministerbetjeningsregel.

  • Det vil ikke blive sværere at søge aktindsigt, hvis det lykkes at få ændret reglerne for offentlighedsloven, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt