Annonce
Politik

Danmark har fordømt Tyrkiets offensiv i Syrien over for ambassadør

Statsminister Mette Frederiksen mener, at der er grund til at tage kraftigt afstand fra den tyrkiske offensiv i Nordsyrien. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det er en "uhyre alvorlig" situation, at Tyrkiet har indledt offensiv i Nordsyrien, siger statsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde torsdag indkaldt den tyrkiske ambassadør i Danmark til en samtale.

Det sker, efter at Tyrkiet onsdag har indledt en militær offensiv i det nordlige Syrien.

Udenrigsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at den tyrkiske ambassadør Uğur Kenan İpek har været til samtale med Udenrigsministeriets fungerende direktør for udenrigspolitik.

- Det er ikke hver dag, vi indkalder ambassadører, men situationen er dybt bekymrende, siger Kofod i pressemeddelelsen.

- Vi har i dag slået fast over for Tyrkiet, at vi fordømmer den militære offensiv, der skader civile og kampen mod Isil, og underminerer den politiske proces i Syrien, siger han.

Tidligere torsdag udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) sig også om sagen.

- Det er en uhyre alvorlig situation, og der er grund til at være bekymret for de civile, men også for om det svækker vores mulighed for at fortsætte indsatsen mod Isil (Islamisk Stat, red.). Derfor synes jeg, at der er grund til at tage afstand fra den tyrkiske aggression, sagde hun.

- Det gør vi allerede i regi af EU - det synes jeg, er positivt, og udenrigsministeren har tidligere i dag indkaldt den tyrkiske ambassadør til en samtale, hvor vi gør vores holdning gældende.

Tyrkiske styrker har angrebet 181 militante mål, siden de onsdag påbegyndte en offensiv i det nordøstlige Syrien. Det oplyste det tyrkiske forsvarsministerium i en meddelelse sent onsdag aften dansk tid.

Torsdag oplyser den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, at 109 militante er dræbt i angreb.

Den militære aktion har været varslet i et stykke tid af Erdogan. Den kommer, efter at USA har trukket sine tropper ud af området.

Onsdag var Udenrigspolitisk Nævn indkaldt til et hastemøde med det ene formål at drøfte risikoen for, at Tyrkiet ville invadere området. Mødet nåede kun akkurat at slutte, før der var meldinger om den tyrkiske offensiv.

- Jeg kommer ikke til at konkludere på situationen lige nu, for den udvikler sig nærmest time for time, sagde Mette Frederiksen torsdag.

- Det jeg gerne vil sige lige nu, er, at vi tager afstand fra den tyrkiske aggression. Og der er også behov for, at det internationale verdenssamfund kraftigt opfordrer Tyrkiet til at indstille handlingerne.

Det nordøstlige Syrien bliver kontrolleret af den kurdiske YPG-milits. Kurderne har længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Modsat mener den tyrkiske regering, at kurderne er en trussel og betragter YPG som en del af det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

  • Statsminister Mette Frederiksen besøger Plejecenter Ærtebjerghaven
    Statsminister Mette Frederiksen mener, at der er grund til at tage kraftigt afstand fra den tyrkiske offensiv i Nordsyrien. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt