Annonce
Politik

S: Danskere skal kunne købe klima-aflad i ny skovfond

I Hareskoven nordvest for København præsenterer Socialdemokratiet torsdag et nyt skovudspil, der indeholder tre forslag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En skovfond for både virksomheder og borgere kan bidrage til at løse klimakrise, mener Socialdemokratiet.

Igennem en national skovfond skal danskere have mulighed for at kompensere for deres CO2-udledning fra for eksempel flyrejser.

Ved at indbetale til fonden skal man kunne sikre sig, at der bliver opført ny skov i Danmark.

Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet, der torsdag klokken 13 præsenterer et nyt skovudspil.

Det sker i Hareskoven nordvest for København, hvor man ifølge Facebook-begivenheden kan komme "på skovtur med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen," og den kendte naturformidler Sebastian Klein.

- Tanken er den at lave en fond, hvor man kan indbetale, og så vil fonden opføre skov. Det at opføre skov og plante træer er faktisk noget af det, der er bedst til at binde CO2, siger S-formand Mette Frederiksen.

Igennem flere projekter og organisationer er det allerede i dag muligt at klimakompensere.

Men med en national fond ønsker S-formanden at give klimabevidste danskere "vished for, at det faktisk også bliver gjort."

Hun tror, at der både hos virksomheder og blandt borgere vil være stor interesse for en national ordning.

- Jeg kan mærke, at klimaaktivismen stiger i de her år. Det gælder ikke mindst hos børn og unge, som både vil tale om klima og ønsker handling, siger hun.

Endnu er skovfonden kun et forslag, så flere praktiske dele - for eksempel hvordan indbetalingen skal foregå - er endnu ikke på plads, forklarer Mette Frederiksen.

Hun mener dog, at det kan blive en "effektiv" løsning.

- Dem, der gerne vil have lov til at klimakompensere, skal kunne gøre det herhjemme, siger hun.

Hos Danmarks Naturfredningsforening møder forslaget om en skovfond i udgangspunktet opbakning, da "mere skov og natur er en helt central del af løsningen på klimakrisen".

Dog kan forslaget i foreningens øjne godt fintunes.

- Vi så gerne, at man tænkte sådan en klimafond bredere og også fokuserede på andre naturtyper.

- Vi ved for eksempel, at der også er rigtig stor klimaeffekt ved at tage lavbundsarealer ud af produktion og omlægge dem til natur, siger præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

Skovudspillet fra Socialdemokratiet indeholder også et forslag om mere bynær skov til gavn for drikkevandet samt i alt 75.000 hektar urørt skov, der skal styrke biodiversiteten.

  • Vintervejr
    I Hareskoven nordvest for København præsenterer Socialdemokratiet torsdag et nyt skovudspil, der indeholder tre forslag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt