Annonce
Politik

Syv ud af ti borgmestre forventer gaveregn til egen kommune

Ikke alle får ønskerne opfyldt, siger professorer om udligning, som vil efterlade en del skuffede borgmestre.

Der er store forventninger, men også meget på spil, når den socialdemokratiske regering til februar fremsætter et forslag til en ændring af udligningen mellem landets rige og fattige kommuner.

En rundspørge viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at den kommende reform af udligningssystemet vil sende flere penge til netop deres kommune.

Den er foretaget af nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL. 64 borgmestre har svaret, 46 borgmestre svarende til 72 procent siger ja.

Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) mener, at Assens er værdigt trængende.

- Hvis udligningsloven skal leve op til sit formål, om at alle kommuner skal kunne tilvejebringe nogenlunde det samme serviceniveau til nogenlunde den samme skat, så er det klart, at vi må stå til at få flere penge, siger Søren Steen Andersen.

Assens budgetterer næste år med at bruge 40 millioner kroner mindre, end de egentlig har lov til på service og knap 100 millioner kroner mindre på anlæg.

Også i Halsnæs Kommune forventer borgmester Steffen Jensen (S) flere penge til den ydre egn af Sjælland.

- Halsnæs er en af de kommuner, der helt faktuelt har et større strukturelt underskud end andre kommuner. Så hvis landet skal hænge sammen, og der skal være nogenlunde lige muligheder for at levere service, så forventer jeg klart flere penge, siger Steffen Jensen.

Heller ikke Halsnæs Kommune har råd til at udnytte deres andel af servicerammen.

Men de forventningsfulde borgmestre kan ikke alle få deres ønsker opfyldt i en udligningsreform, lyder svaret fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det tror jeg ikke, de skal regne med. Systemet er grundlæggende et nulsumsspil, så hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Det er svært at forestille sig, at syv ud af ti får deres ønsker opfyldt, siger Kurt Houlberg til Ritzau.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kan heller ikke få regnestykket til at gå op.

- Det burde have været omkring 50 procent af kommunerne, hvis forventningerne skulle stemme overens med det, der er muligt. Ellers skal der friske penge ind i udligningen.

- Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, men hvis man spørger ministeren, så bliver svaret nok som udgangspunkt nej, siger Per Nikolaj Bukh til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

En tredjedel af landets borgmestre tror ikke på, at det vil lykkes regeringen at lave en reform inden næste kommunalvalg.

Det lykkedes ikke for den tidligere VLAK-regering i sidste valgperiode.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt