Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
2
Billeder
Opbakning, gravere og et godt orgel gør starten god.
MAJBØLLE/VIGSNÆS Forsamlingsforbud og aflysning af julegudstjenesten. Det har været en anderledes begyndelse på kirkearbejdet for præst, organist og menighedsrådsformand. De er alle nye på posten, men arbejder mest sammen ved store arrangementer, og dem har der på grund af restriktioner ikke været særligt mange af. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at lave. Indtil videre har menighedsrådsformanden både været med til at sørge for en ny bolig til præsten og forlovet sig med menighedsrådet i Tårs-Radsted.
- Jeg oplever stor opbakning til rollen som formand, og det er med til at gøre det overskueligt, siger Ninna Aalborg.
For præsten, der kommer fra en stilling ved Kalundborg, er det at være flere nye på en gang ikke noget problem. Det er heller ingen fordel, endnu.
- Men der er i hvert fald ingen lig i lasten, garanterer Mognes Winther Hvidring, der fremhæver gravernes betydning for de nye i kirken.
- Vi har jo gravere med op til 25 års erfaring i kirken, og det er godt, for de kan virkelig trække trådene tilbage i tiden og være kulturbærere for os, der er nye, siger han og fortæller om en af graverne, der dukkede op i kirken klokken 22.00 den aften, det stod klart, at folk ikke måtte komme til julegudstjeneste. Her tog han billeder af den julepyntede kirke og delte med folk på Facebook.
Den 24. december dukkede sidste nye ansigt i kirken også op, nemlig organisten Henrik Skouenborg. Han oplever kirken som en af de mest konfliktfrie, han har kendt til. Dertil kommer, at han spiller på ét af de bedste orgler, han har spillet på. 24. december er et højdepunkt, ikke mindst for organisten, så han måtte i kirke.
- Jeg spillede det ud i en køre, fortæller han.
De tre nye håber alle, at 2021 bliver det år, 2020 skulle have været. Med flere oplevelser end aflysninger.
KOMMENTARER