Annonce
Ugeavisen Lolland

Mangler frivillige i butikken

Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Torvet i Sakskøbing. Foto: Kim Hansen

Genbrugsbutikken har i øjeblikket 35 frivillige, men har brug for nogle flere.

SAKSKØBING - Vi er meget taknemmelige over de mange kunder, som hver dag besøger vores butik midt på Torvet i Sakskøbing. Enten for at handle, eller også for at levere vare til butikken.

Det fortæller personalet i genbrugsbutikken og fortsætter:

- Selvom vi lige nu er cirka 35 frivillige heroppe, har vi virkelig brug for nogle flere frivillige.

For at vide lidt om, hvad det er at være frivillig her hos os, vil vi prøve at fortælle, hvad vi egentlig går og laver og får tiden til at gå med. For selvom vi har nok at lave, er det ikke et job, hvor man er på fra klokken 7.00 til 16,00. Vi har det rigtig hyggeligt - godt sammenhold - tid til hinanden, tid til en kaffepause - og det sociale spiller en store rolle. Vi er tre på vagt af gangen, dagen er delt i to, så der er en formiddagsvagt som går fra klokken 10.00 til 13.30, her møder vi dog lidt før for at åbne kassen - spritte af og så videre Eftermiddagsvagt er fra klokken 13.30 til 17.00 og lørdag fra klokken 10.00 til 13.00.

- Vi er opdelt i grupper, for eksempel dametøj, børnetøj, møbler, nips og så videre - hvilken gruppe du gerne vil være, er noget vi snakker om, når du har været heroppe lidt. Det er vigtigt at være i en afdeling, hvor man har interesse i at være. Vi modtager masser af kasser og poser med ting og sager hver dag. Så vi pakker ud - der sorteres, vaskes og prismærkes. Hylder stativer med mere. tørres af, og varerne sættes ind i butikken. Meget vigtigt er selvfølgelig kunderne, der skal betjenes, og der skal altid være tid til dem. Det er så utroligt og fantastisk, hvor meget vi modtager og henter. Vi bliver altid glade, når kunderne selv har sorteret og kun sender det, der er i pæn stand op til os. Indimellem har vi samme problem, som vi hører i pressen fra andre genbrugsbutikker, omkring sortering. Vi sætter jo kun det ind, der er pænt, og som vi kan sælge.

Selvom meget foregår i butikken, er der som sagt en del at gøre, før varen kommer derind. Blandt andet skal møbler hentes ude hos folk, og dødsboer tømmes, og vi leverer selvfølgelig også varer hjem til folk, derfor har vi meget brug for et par mænd mere. Vi har bil sammen med Søllested, så det er kun hver anden uge, vi kan køre ud. Og når de ikke er ude at køre, sætter de møbler ind i butikken, ordner og prismærker dem. Vi har et stort lager i Glostrup, her kører de ind og henter møbler og andre spændende ting, vi mangler. Selvom de har nok at lave, har de altid tid til lidt sjovt og har det ret hyggeligt sammen, Men de vil som sagt meget gerne have en eller to ekstra hjælpere.

Det kan ikke fortælles tit nok, hvor vigtigt det er med det store arbejde der bliver lagt. - ikke kun i vores, men i alle butikkerne, samt alt det andet frivillige arbejde, som foregår i Kirkens Korshær over hele landet. Kort fortalt er vi en organisation, som kun hjælper vores egne her i Danmark, der har brug for hjælp.

Man siger, at intet menneske er en ø. Alligevel bliver mennesker i Danmark i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser, netværk brister. Uligheden og ensomheden følger med, flere mister fodfæste i livet. Det er her Kirkens Korshær træder til. Hver dag møder vi mennesker, der lever på kanten af samfundet - udsatte og sårbare mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. Misbrug, fattigdom og ensomhed. Vi møder dem i øjenhøjde, også når de ligger ned og uden krav om forandringer. Fordi ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, fordi vi nægter at accepterer at menneskers værdi nedskrives til deres evne til at klare sig selv.

Sådan står der i Kirkens Korshærs grundfortælling. Det er kun ord på et stykke papir. For det er i hverdagen på botilbud i varmestuer, og i det børne- og familiestøttende arbejde, værdier lever. For at kunne hjælpe - støtte og gøre livet og hverdagen bare lidt bedre for en masse mennesker både enlige og familier med børn. Er der brug for rigtig mange penge. Derfor blandt andet alle vores butikker, som næsten kun drives af frivillige..

Også her på Lolland-Falster bliver der mere og mere brug for Kirkens Korshærs hjælp. Derfor er det med stolthed, at vi for et par år siden fik den første varmestue, som ligger Jernbanegade 43 i Nykøbing F. - og rigtig mange af de penge, der kommer ind fra butikkerne her, går til varmestuen i Nykøbing F.

En gang om året er der en fantastisk tur ind til København for alle frivillige i butikkerne over hele landet Her kommer vi ind og ser mange af de varmestuer - bosteder og alle de fantastiske steder, der drives af Kirkens Korshær. En dejlig tur, der sætter tankerne i gang, hvor du virkelig ser den anden side af samfundet, og glæder dig over det arbejde, du udfører i butikken

Vi håber selvfølgelig, der nu sidder nogle derude, som har tid, lyst og lejlighed til at komme op til os og give en hånd med, der er helt sikkert brug for dig. Skulle du/I få lyst til at komme op til os og få nye input og nogle sjove og hyggelige timer, så kig herop og hør nærmere. Eller kontakt vore personaleansvarlige Karin på telefon 20614129 eller butikken 54707087, slutter personalet i genbrugsbutikken.

  • Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Torvet i Sakskøbing. Foto: Kim Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt