cookie-og-privatlivspolitik
Om det ligefrem bliver en sag for præsident Vladimir Putin er nok tvivlsomt. Men Rusland og de øvrige Østersølande vil formentlig skulle høres om planen for det fremskudte færgeleje.
Om det ligefrem bliver en sag for præsident Vladimir Putin er nok tvivlsomt. Men Rusland og de øvrige Østersølande vil formentlig skulle høres om planen for det fremskudte færgeleje.
Foto: Alexei Druzhinin / Sputnik / AFP

Skinner og veje

Rusland kan påvirke det fremskudte færgeleje

Østersølandene vil formentlig have interesse i forslaget om et fremskudt færgeleje ved Tårs, og en international konvention kan sikre dem høringsret.




22. april 2021 kl. 07:10 Af David Arnholm

VESTLOLLAND Det bliver ikke alene op til politikerne på Christiansborg at afgøre, om sejltiden mellem Lolland og Langeland skal reduceres med et fremskudt færgeleje ved Tårs. Også Rusland, Polen og en række andre lande kan have noget at skulle have sagt.

Langelandsbælt er nemlig et internationalt farvand, som ligger i hovedforbindelsen mellem Østersøen og Nordsøen.

"Derfor kan det forventes, at alle Østersølandene vil have interesse i sagen", skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i et nyt svar om projektet, og han tilføjer, at der formentlig skal gennemføres en høring i henhold til Espoo- konventionen.

Det er en konvention, der har til formål at modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet. Og som altså kan betyde, at Rusland, Polen, Tyskland, de baltiske lande, Sverige og Finland alle kan gøre indsigelse mod projektet.

Det er nemlig fortsat myndighedernes vurdering, at et fremskudt færgeleje vil påvirke miljøet, da det kan blokere for vandgennemstrømningen igennem Storebælt og Langelandsbælt ind i og ud af Østersøen.

Annonce

Vil tage seks-syv år

Det er Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen, der for nylig har spurgt transportminister Benny Engelbrecht om projektet. Mere præcist er han blevet spurgt om muligheden for, at færgelejet kan stå klar, senest når Femern-forbindelsen åbner om otte års tid i 2029.

Men hvis det skal kunne nås, skal politikerne ikke tøve for længe med at sætte gang i projektet. Det vil nemlig tage mindst seks-syv år, fra man igangsætter yderligere undersøgelse af projektet, til et færgeleje vil være klar til brug.

Det redegør Benny Engelbrecht for i svaret, hvor han beskriver de faser, projektet vil skulle gennemgå.

Først skal der nemlig laves grundige undersøgelser af, ikke blot vandgennemstrømningen, men også af, hvordan strømforholdene vil blive ved indsejling til færgelejet i en fremskudt havn.

"Om disse forhold overhovedet kan løses, vides ikke med det nuværende undersøgelsesniveau", skriver ministeren.

Annonce

Han oplyser videre, at der skal afsættes mindst halvandet år til at gennemføre yderligere undersøgelser og lave en vvm - altså en vurdering af, hvordan projektet vil påvirke miljøet.

Dernæst skal der detailprojekteres, gennemføres udbud og kontraheres og anlægges havn, broer og dæmning, og det vil altsammen tage fire-fem år, anslår Benny Engelbrechts folk.


Ikke halvtimesdrift

Benny Engelbrecht gentager i øvrigt en række grunde til, at regeringen ikke har prioriteret projektet: udover problemerne med strøm og gennemstrømning handler det om, at projektet vil medføre et samfundsøkonomisk nettotab. og så vil projektet i øvrigt "ikke umiddelbart kunne sikre halvtimesdrift på overfarten", skriver han.

Og i en debat i folketingssalen uddybede han, at andre infrastrukturprojekter "bedre understøtter en balanceret udvikling". Men, uddybede han, regeringen har også afsat puljer, der kan forhandles om, og som kan prioriteres til eksempelvis færgelejet.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

ANNONCE