Annonce
Sport

Anfører forlader Manchester City og rykker til Anderlecht

Vincent Kompany står her med FA Cup-trofæet efter lørdagens sejr over Watford. Det blev hans sidste kamp for Manchester City. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Vincent Kompany stopper i Manchester City efter 11 år. Han skal være spillende manager i Anderlecht.

Efter 11 år i Manchester City er belgieren Vincent Kompany fortid i den engelske mesterklub efter sommerferien.

Anføreren stopper således hos den lyseblå Manchester-klub, når hans kontrakt udløber ved udgangen af juni. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Dermed blev hans sidste kamp for klubben lørdagens FA Cup-finale mod Watford. Manchester City vandt med 6-0 og sikrede dermed en national "treble", da holdet tidligere på sæsonen havde vundet Liga Cuppen og Premier League.

I fremtiden skal han i stedet være spillende manager i den belgiske storklub Anderlecht. Det skriver 33-årige Kompany på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for mine seneste år, men jeg vil fortsætte med at være ambitiøs. I de næste tre år skal jeg være spillende manager i Anderlecht, skriver Kompany.

Han fik sin fodboldopdragelse i netop Anderlecht, inden han i 2006 skiftede til Hamburger SV. I 2008 byttede han den tyske klub ud med Manchester City, hvor han har spillet 360 kampe og scoret 20 mål.

Han er klubbens største spiller i moderne tid, siger City-bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak.

- Der har været mange vigtige bidragere til Manchester Citys genopblomstring, men uden diskussion har ingen været vigtigere end Vincent Kompany. Han har defineret essensen af klubben, siger bestyrelsesformanden.

Vincent Kompany har været med til at vinde fire engelske mesterskaber, to FA Cup-titler og fire Liga Cup-titler.

Han er taknemmelig for, at han slutter sin Manchester City-tid af med en for klubben succesfuld sæson.

- Tiden er kommet til, at jeg skal gå. Og hvilken sæson at slutte af med. Jeg er intet andet end taknemmelig for alle dem, der har støttet mig på den her specielle rejse i en meget speciel klub. Jeg husker den første dag lige så tydeligt som den sidste.

- Jeg vil aldrig glemme, hvordan Manchester Citys fans forblev loyale over for mig i gode tider, men særligt også i dårlige tider, siger Vincent Kompany blandt andet.

Da Manchester City vandt mesterskabet i 2012, klubbens første i 44 år, scorede han et vitalt mål mod lokalrivalen Manchester United i tredjesidste spillerunde, så City overtog førstepladsen.

Også i den netop afsluttede sæson bidrog han med et afgørende mål, da han i næstsidste spillerunde scorede på et formidabelt langskud på Kasper Schmeichel, da City vandt 1-0 over Leicester.

  • FBL-ENG-FACUP-MANCITY-WATFORD
    Vincent Kompany står her med FA Cup-trofæet efter lørdagens sejr over Watford. Det blev hans sidste kamp for Manchester City. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp