Annonce
Sport

Astralis-ejer jagter spillere i e-sportens transfervindue

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har fået et nyt søsterhold, der skal dyste i League og Legends. Det oprindeligt spanske brand har allerede mange følgere. Foto: Kevin C. Cox/arkiv/Ritzau Scanpix

Nyt dansk hold skal dyste i spillet League of Legends. Spillerne mangler, men transfervinduet er netop åbnet.

Selv om målsætningen er tårnhøj for Danmarks nye e-sportshold, Origen, mangler helt centrale figurer på vejen mod succes.

Origen, der er et søsterhold til det danske Counter-Strike-hold, Astralis, skal dyste i spillet League of Legends.

Men RFRSH Entertainment, som er organisationen bag, har endnu ikke skrevet kontrakter med de rette spillere, forklarer sportsdirektør Kasper Hvidt.

- Formålet er at forsøge at skabe et lige så godt hold som Astralis - bare med et andet spil.

- Det handler om at være tålmodig, og så handler det om udvælgelse af spillere, der passer godt sammen, inden de går i gang. Men vi har ikke samlet et helt hold endnu, siger han.

Kontrakter med spillere skal underskrives, inden transfervinduet, der åbnede natten til tirsdag, lukker i starten af det nye år.

For at kunne deltage i League of Legends-turneringer skal Origen stille med fem spillere.

- Vi er lidt i en speciel situation, fordi vi går ind i et transfervindue uden at have en eneste spiller. Det er en udfordring, men det går rigtig godt, siger Kasper Hvidt.

Ifølge manageren for Origen, Martin Lynge, handler det først om at få skrevet kontrakt med fem "startere", der fungerer som førsteholdet.

Herefter skal indskifterne findes og til sidst spillere til et såkaldt "academy-hold", som kan sammenlignes med et ungdoms- eller talenthold.

- Det er klart smartest at gå efter de fem startere. Så kan man begynde at skabe en rigtig kultur, når man kan finde ud af, hvilke typer fungerer godt.

- Efter det kan man begynde at kigge på, hvilke academy-spillere har samme rolle eller samme idé om, hvordan det skal foregå, siger Martin Lynge.

På trods af, at League of Legends-spillerne endnu ikke når fodboldstjernernes prisniveauer, kan det alligevel være nødvendigt med den store pengepung, påpeger manageren.

De billige spillere kan koste omkring 20.000 euro, knap 150.000 kroner, mens en stor stjerne - e-sportens"Cristiano Ronaldo" - i nogle tilfælde koster omkring en million euro, svarende til knap 7,5 millioner kroner, lyder det.

Pengene går til organisationerne bag holdene, der dermed kan investere i nye spillere. Det minder af den grund meget om fodboldens verden, forklarer Martin Lynge.

Til trods for, at spillerne mangler, er brandet allerede stærkt og har en enorm følgerskare, siger kommunikationsdirektør Steen Laursen.

Origen blev startet i Spanien af spilleren Enrique "xPeke", der dog ikke kunne køre holdet videre på egen hånd.

- Origen er et af de største League of Legends-brands, der findes, og har allerede mange millioner af følgere på verdensplan.

- Så da muligheden bød sig, var det egentlig et ret simpelt valg for os at tage et eksisterende brand - som vi på mange måder gjorde med Astralis - og arbejde med det på en ny og mere struktureret måde, siger Steen Laursen.

Prisen for at have et hold med i den europæiske League of Legends-turnering er 10,5 millioner euro (78 millioner kroner) over fem år.

De penge skal tjenes ind ved blandt andet salg af Origen-merchandise, sponsorater og præmiepenge.

League of Legends har i de seneste otte år været den største e-sportsdisciplin af alle.

Senest blev finalen i Legends World Champions set af 205 millioner unikke seere.

  • Astralis vinder millionpræmie og stor turnering i London
    Det danske Counter-Strike-hold Astralis har fået et nyt søsterhold, der skal dyste i League og Legends. Det oprindeligt spanske brand har allerede mange følgere. Foto: Kevin C. Cox/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo