Annonce
Sport

Atlético kommer godt i gang efter Griezmann-æra

Alvaro Morata headede Atlético Madrid foran 1-0 hjemme mod Getafe sent søndag. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix

Atlético Madrid slog hjemme Getafe 1-0, da Diego Simeones tropper indledte sæsonen i Primera Division.

Atlético skulle sent søndag forsøge at levere fra første fløjt efter en sommer, hvor klubben sagde farvel til stjernen Antoine Griezmann.

Det lykkedes for træner Diego Simeones tropper, som hjemme slog Getafe 1-0 i Primera Division.

Griezmann skiftede til FC Barcelona denne sommer, hvorefter Atlético svarede igen ved at lægge omkring 940 millioner kroner i Benfica for den kun 19-årige portugiser João Félix.

Atlético sagde også farvel til profiler i defensiven, hvor rutinerede Diego Godin samt Filipe Luís og Lucas Hernández alle er væk.

Ind er kommet brasilianerne Renan Lodi og Felipe, og på højre back hentede klubben engelske Kieran Trippier i et ganske opsigtsvækkende køb i Tottenham.

- Vi angreb mere gennem Trippier end Lodi, og vi fandt vej til målet. Trippier spillede rigtig godt, siger Diego Simeone til klubbens hjemmeside efter kampen.

Netop Trippier slog til efter godt 20 minutter, da han sendte et flot indlæg ind fra højre side, hvor Alvaro Morata steg til vejrs og headede Atlético på 1-0.

Kort efter blev Getafe reduceret til ti mand, da Jorge Molina sparkede Atléticos Thomas ned og fik direkte rødt kort.

Nyindkøbte Lodi blev præsenteret for sit andet gule kort tre minutter før pausen, og så var også hjemmeholdet reduceret til ti spillere til anden halvleg.

Her misbrugte Morata et straffespark efter 56 minutter efter et flot soloridt fra den nye stjerne Félix, der senere måtte lade sig udskifte med en skade.

Det brændte straffespark var tæt på at blive dyrt for hjemmeholdet.

I det 86. minut ramte Getafes Angel Rodriguez stolpen efter et flot skud uden for feltet.

- Det vigtigste var, at vi vandt. Det var et meget stærkt hold, siger Morata efter kampen til klubbens hjemmeside.

Tættere kom det mindre Madrid-hold ikke, og derfor får Atlético en perfekt start på sæsonen.

Sevilla var uden danske Simon Kjær i truppen, da det i Barcelona blev 2-0 over Espanyol, efter at danskeren for nylig scorede i en testkamp.

Real Betis tabte hjemme 1-2 til Valladolid.

Fredag tabte FC Barcelona ude med 0-1 mod Bilbao, mens Real Madrid lørdag vandt 3-1 ude mod Celta Vigo.

Diego Simeone til Atleticos hjemmeside
  • FBL-ESP-LIGA-ATLETICO-GETAFE
    Alvaro Morata headede Atlético Madrid foran 1-0 hjemme mod Getafe sent søndag. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt