Annonce
Sport

Badminton Danmark stopper forhandlinger på grund af Øland

Så længe Mads Øland er chefforhandler, vil Badminton Danmark ikke forhandle med Spillerforeningen om en ny kollektiv landsholdsaftale. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Badminton Danmark har ikke tillid til Mads Øland fra Spillerforeningen og stopper derfor forhandlinger.

Forhandlingerne om en ny landsholdsaftale mellem Badminton Danmark og de bedste danske badmintonspillere er sat på standby.

Badminton Danmarks hovedbestyrelse besluttede på et møde onsdag, at der ikke skal forhandles med Spillerforeningen, så længe Mads Øland er hovedforhandler.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

- Vi er oprigtigt talt brandærgerlige over, at vi er kommet hertil, hvor vi ikke længere kan se et perspektiv i at forsætte forhandlingerne med Mads Øland og Spillerforeningen som repræsentant for de danske elitebadmintonspillere, siger Badminton Danmarks administrerende direktør, Bo Jensen.

- På trods af klare aftaler får vi intet konstruktivt retur i forhold til forhandlingerne.

- Hovedet på sømmet var modtagelsen af to mails i fredags, som indeholdt nye trusler og krav om blandt andet erstatning for suspendering af eliteprogrammet, siger Bo Jensen.

Uden en kollektiv landsholdsaftale kan spillerne ikke deltage ved EM, VM eller OL.

Spillerne kan dog stille op til andre turneringer uden om forbundet.

- Ikke mindst i forhold til spillerne er vi meget ulykkelige over hele konflikten.

- Omvendt ser vi ikke et perspektiv i at fortsætte forhandlingerne med Mads Øland, for vi har et hensyn at tage til elitearbejdet i dansk badminton, og det er et hensyn, som også rækker langt ud i fremtiden, siger Bo Jensen.

Et af stridspunkterne om en ny aftale har været spillernes rettigheder og forpligtigelser i forhold til aftalens kommercielle aspekter.

Forhandlingerne synes på det punkt at kunne sammenlignes med dem, der tidligere på efteråret stod på mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne, hvor de kommercielle rettigheder var et stort stridspunkt.

Dengang var spillerne længe repræsenteret ved Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og han sidder også med ved bordet i de nu strandede badminton-forhandlinger, hvor det kommercielle punkt altså også fylder meget.

Ifølge Badminton Danmark er det kun Viktor Axelsen og Mathias Boe, der ikke har overdraget deres immaterielle rettigheder til Spillerforeningen.

Den seneste aftale mellem forbund og spillere blev indgået i 2013 og opsagt af forbundet i august i år med udløb 30. november, fordi aftalen blev fortolket og forstået forskelligt af parterne.

Den manglende aftale betyder, at spillerne ikke længere kan træne på elitecentret i Brøndby eller gøre brug af trænere og specialister.

Selv om forhandlingerne med Spillerforeningen nu er afbrudt, foreslår Badminton Danmark, at spillerne kan finde en ny chefforhandler - så længe hverken Mads Øland eller Spillerforeningen er indblandet.

Skulle det ikke lykkes at lande en aftale, er Badminton Danmark klar at iværksætte en plan B, lyder det fra Bo Jensen.

- Det kan have den konsekvens, at ingen af de nuværende spillere er på elitetræningen, når den starter op igen. Og det er en konsekvens, man er villig til at tage.

- Det betyder, at man skal bygge eliteprogrammet op forfra. Det kan selvfølgelig tage noget tid - måneder eller år - men det er en konsekvens, man er parat til at tage, siger han.

  • Herrernes landshold tilbyder 500.000 kroner til kvinder
    Så længe Mads Øland er chefforhandler, vil Badminton Danmark ikke forhandle med Spillerforeningen om en ny kollektiv landsholdsaftale. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp