Annonce
Sport

HB Køge taber ærefuldt til Barcelona efter flot start

HB Køge forsvarede sig flot, men måtte alligevel se FC Barcelona vinde. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

HB Køge havde chancer til føring, men tabte knebent i Champions League til den forsvarende mester, Barcelona.

HB Køge leverede en fornem præstation på hjemmebane mod FC Barcelona torsdag aften, men i den sidste ende måtte det danske mesterhold erkende et nederlag på 0-2.

I sin første Champions League-kamp på hjemmebane holdt det sydsjællandske hold stand i lidt mere end en time, før den forsvarende Champions League-mester kom på tavlen.

Med det ventede nederlag er HB Køge stadig uden point i gruppe C efter to runder, mens Barcelona er i spidsen med seks point.

Inden kampen blev FC Barcelona regnet som så stor favorit mod HB Køge, at nogle bookmakere ikke udbød odds på Barcelona. Andre betalte 101 kroner i eventuel gevinst for en satset hundredkrone.

Den oddsvurdering var dog ikke til at se på spillet i indledningen. Således var HB Køge bedst i det første kvarter, hvor hjemmeholdet havde to store chancer til at bringe sig overraskende foran.

HB Køge var tæt på at chokstarte allerede efter et halvt minut. Cecilie Fløe Nielsen brød uimodståeligt til baglinjen i venstre side og sendte bolden ind foran mål, hvor anfører Krya Carusa måtte se sin afslutning reddet af målmandens refleksredning på stregen.

Efter et lille kvarter var Køge igen tæt på føring. I et kvikt kontraangreb havde Barcelonas målmand afværget i første omgang, men bolden havnede uden for feltet, hvor Kelly Fitzgerald sendte bolden mod det tomme mål, men en forsvarer kastede sig og fik reddet forsøget.

I den anden ende begyndte Barcelona at sætte sig mere på spillet og havde stor overvægt i boldbesiddelse, men storholdet havde svært ved at spille sig frem til de helt åbne chancer, og Køge forsvarede sig klogt.

Efter pausen blev det danske mesterhold trykket endnu mere i bund, og Barcelona afsluttede ivrigt, men stadig uden den store snert.

Men efter 62 minutter gik den ikke længere for HB Køge. I et gennemspillet angreb sendte hollænderen Lieke Martens bolden ind foran mål, hvor svenske Fridolina Rolfo scorede til 1-0.

Køge havde ikke længere noget at byde på offensivt, og i den sidste halve time blev det blot en heroisk kamp for at begrænse nederlaget.

Det lykkedes godt, og efter flere store redninger af keeper Kaylan Marckese lignede det 0-1, men i sidste tillægsminut blev Barcelona tilkendt et straffespark, som Jennifer Hermoso udnyttede.

Efter nederlaget blev HB Køge-holdet mødt af stående applaus fra de trofaste hjemmebanefans, som var mødt talstærkt op.

Det gik ikke ubemærket hen hos spillerne og Cecilie Fløe.

- Det er bare noget helt andet at spille på hjemmebane. Den fantastiske hjemmebane med fantastisk opbakning og fantastiske fans, som kunne høres under hele kampen, gav os bare noget ekstra energi, siger hun.

  • Champions League Kvinder
    HB Køge forsvarede sig flot, men måtte alligevel se FC Barcelona vinde. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet