Kun få savner Tourens mytiske bjergtinder

For Tour de France-fans, der sværger til historiske slag på velkendte bjerge i Alperne og Pyrenæerne, er dette års rute en noget lunken omgang.

Ikke noget Alpe d'Huez. Ikke noget Mont Ventoux. Heller intet Tourmalet eller Galibier.

Onsdagens kongeetape slutter med en spektakulær opkørsel til Col de la Loze, men stigningen er helt ukendt i Tour-sammenhæng og skal først skabe sin egen historie.

Spørger man ryttere og holdlederne i Tour de France, betyder mastodonternes fravær dog ikke det store. Det romantiske skær, der omgiver bjergene, mærker man nemlig intet til, når man sidder på cyklen.

- Man tænker overhovedet ikke over, hvad stigningerne hedder, og hvad der er sket på dem før i tiden, siger Niklas Eg.

Tour-debutanten glædede sig som barn altid til at se bjergetaperne i Tour de France.

Mødet med dem i virkelighedens verden har dog ikke kunnet leve op til romantikken ved tv-skærmen.

- Der er noget mytisk omkring dem, fordi de har været med i Touren så mange gange. Men i den sidste ende er bjerge jo bare bjerge. Mange bjerge er lige så hårde som Alpe d'Huez for eksempel, siger Niklas Eg.

Som opvarmning til Tour de France var han med i endagsløbet Mont Ventoux Challenge med mål på den berømte stigning med tilnavnet "det skaldede bjerg."

Det bjerg, der lagde asfalt til den britiske rytter Tom Simpsons tragiske endeligt under opkørslen i 1967. Og det bjerg, som kæmpen Eros Poli slæbte sig over på vej mod en legendarisk solosejr 27 år senere.

- Bjerget har en stor historie, og derfor har det da sin charme. Men stigningen gjorde ondt som så mange andre. Jeg tror kun, at det er noget specielt, fordi det bliver gjort til noget specielt, siger Niklas Eg.

Som sportsdirektør på Trek har Kim Andersen gennemgået Tour de France-ruten minutiøst.

Den erfarne dansker har adskillige udgaver af Tour de France bag sig både som leder og aktiv rytter. Men heller ikke han bliver tændt af myterne om bjergene. Han har været der masser af gange og set det meste.

Nu kigger han mest på, hvor store udfordringer en rute samlet set byder på.

Og ikke mindst Col de la Loze, onsdagens målbjerg, har potentiale til at skrive nye Tour-fortællinger, mener han.

- Jeg kan garantere for, at den stigning bliver en oplevelse. Ja, de kendte navne mangler i år, men der er altså rigtig mange flotte etaper på den rute, siger Kim Andersen.

Verdensmester Mads Pedersen peger på, at bjergenes særpræg under alle omstændigheder bliver udvisket, fordi Touren køres med et begrænset antal tilskuere.

Især Alpe d'Huez er kendt som et alkoholforstærket inferno af cykelfans, der har overnattet på bjerget og brugt et døgn på at få humøret og promillen i vejret.

- Måske havde der været lidt mere fest på nogle af de bjerge, hvis der var fyldt med tilskuere. Men det må der jo ikke være, og så kan det egentlig være lige meget.

- Og personligt hader jeg bjerge. De går alle sammen opad, siger Mads Pedersen.