Annonce
Sport

Liverpool tromler videre mod PL-guld med sejr over United

Virgil van Dijk og Mohamed Salah scorede til henholdsvis 1-0 og 2-0 i søndagens sejr over Manchester United. Foto: Phil Noble/Reuters

Liverpools sejrsstime fortsatte, da ærkerivalerne fra Manchester United søndag blev nedlagt med 2-0.

Heller ikke Manchester United kunne stoppe Liverpools stormløb mod det engelske mesterskab, da Ole Gunnar Solskjær og co. søndag var på besøg på Anfield.

Liverpool sejrede med 2-0, i en kamp hvor der i perioder var niveauforskel på de to ærkerivaler.

Liverpool, Premier Leagues suveræne tophold, har nu 64 point, hvilket er 16 mere end Manchester City på andenpladsen. Jürgen Klopps mandskab har endda spillet en kamp færre end Josep Guardiolas.

Manchester United befinder sig på femtepladsen med 34 point og har fem op til Chelsea på den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til næste sæsons Champions League-gruppespil.

Efter en jævnbyrdig indledning pandede Virgil van Dijk efter et lille kvarter Liverpool foran, da hollænderen steg til vejrs og dirigerede Trent Alexander-Arnolds hjørnespark i kassen.

Det blev startskuddet til en periode med Liverpool-dominans.

Hjemmeholdet sad tungt på begivenhederne og spillede bolden rundt med overskud, mens United-spillerne halsede efter.

Efter 22 minutter bankede Roberto Firmino bolden i mål, men scoringen blev trukket tilbage. Efter et VAR-gennemsyn blev det besluttet, at van Dijk kort forinden havde begået frispark i forbindelse med en luftduel med David De Gea.

Liverpool holdt foden på speederen. Ti minutter før pausen brød Anfield igen ud i jubel, da Georginio Wijnaldum udplacerede De Gea. Men hollænderen var offside, og så måtte Liverpools fans vente lidt endnu med at fejre en scoring.

I første halvlegs afslutning begyndte Solskjærs tropper at få lidt tur i den. Det lykkedes dem at komme til et par afslutninger, som dog ikke kastede noget af sig.

Virgil van Dijks mål skulle blive det eneste før pausen, og United slap dermed forholdsvis billigt fra en første halvleg, hvor gæsternes felt i lange perioder var under belejring.

Den selvtillid, United måske tog med sig i omklædningsrummet, forsvandt formentlig hurtigt i anden halvleg. Liverpool kom stormende ud af starthullerne og havde allerede inden for de første minutter flere store scoringsmuligheder.

Der var niveauforskel, men 2-0-målet lod vente på sig, og United hang på. Efter et kvarter kom Anthony Martial frem til udeholdets foreløbig største chance, men franskmanden sendte fra kanten af det lille felt bolden over mål.

Som anden halvleg skred frem, kom United bedre med. Med 20 minutter tilbage blev Juan Mata og Mason Greenwood sendt på banen i jagten på udligningen.

Det pustede lidt liv i udeholdets offensiv, og kampens afslutning foregik mere på Uniteds præmisser end hjemmeholdets. Det blev dog aldrig rigtig farligt foran Liverpool-målet.

Dybt inde i kampens overtid bankede Mohamed Salah det sidste søm i gæsternes kiste, da han efter et United-hjørnespark blev sendt afsted på en friløber og køligt prikkede bolden forbi De Gea.

  • Premier League - Liverpool v Manchester United
    Virgil van Dijk og Mohamed Salah scorede til henholdsvis 1-0 og 2-0 i søndagens sejr over Manchester United. Foto: Phil Noble/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet