BILLEDSERIE: Falstringerne gik målamok efter pausen og slog Aarhus United 32-21. Se masser af billeder fra kampen både på banen og på tilskuerpladserne.
NYKØBING NFH fortsætter sejrsmarchen i kvinderne Håndboldliga. Onsdag aften overvandt falstringerne lidt indledende knas i maskineriet i opgøret mod Aarhus United.
Men efter en smal 12-11 føring ved pausen var der aldrig tvivl om udfaldet i de sidste 30 minutter, hvor hjemmeholdet gik målamok og sluttelig vandt med de komfortable cifre 32-21.
NFH skruede op for tempoet efter pausen, og samtidig blev der strammet op i forsvaret, og så kunne jyderne ikke følge med. I den fase, hvor kampen blev afgjort, øgede NFH fra 15-14 til 22-14.
Lærke Nolsøe Pedersen blev NFH-topscorer med ni mål.
Med sejren holder NFH fast i andenpladsen inden de næste svære opgaver mod Team Esbjerg (ude) og Odense (hjemme).
Læs mere om kampen mod Aarhus United i Folketidende torsdag.