Annonce
Udland

Danmark sliber sparekniv i ny koalition for slankt EU-budget

- Østrig har sammen med Danmark, Holland og Sverige dannet en koalition. Vi repræsenterer det synspunkt, at indbetalingen til budgettet skal være én procent af bnp, sagde Østrigs finansminister, Eduard Müller, da han ankom til EU-møde i Luxembourg onsdag. Foto: Lehtikuva/Reuters

Østrig, Sverige, Holland og Danmark danner EU-gruppe, som vil bruge færre penge på EU. Tyskland støtter det.

Danmark sliber sparekniven sammen med Østrig, Sverige og Holland i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker, imens de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet.

De fire lande har dannet koalitionen "de sparsommelige fire". De går efter at holde EU-landenes indbetaling til det fælles budget på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

- Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget, siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg.

De fire lande støttes af Tyskland, som dog ikke formelt er med i koalitionen.

EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp. Det er således markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.

- Vi ønsker ikke, at man går over de 1,00 procent. Det er fordi, at vi forventer, at det finske formandskab inden længe kommer med sit bud på, hvordan et EU-budget skal se ud fremover, siger Wammen om udspillet.

De fire lande mener, at man i den næste flerårige budgetramme (MFF) kan bruge pengene mere fornuftigt end i dag. Flere penge skal gå til klimaet, grænsekontrol og forskning. Støtten til landbruget skal beskæres.

- Lad os komme ind i det 21. århundrede, siger Hollands finansminister, Wopke Hoekstra.

Den svenske finansminister Magdalena Andersson mener, at der "må være en rimelighed i, hvor meget landene skal bidrage" med.

- Det er noget, som vi fire lande står fast på, nu da processen går ind i en ny fase, siger den svenske finansminister, Magdalena Andersson, før mødet i Luxembourg.

En talsmand for den tyske delegation bekræfter over for Ritzau, at Tyskland støtter målet om maksimalt en procent af bnp.

EU's budgetkommissær, tyskeren Günther Oettinger, har onsdag på et pressemøde i Bruxelles appelleret til, at landene snarest får afsluttet forhandlingerne om den næste MFF. Den dækker perioden fra 2021 til 2027.

Han langer i den forbindelse ud efter Tyskland, som har sagt, at man ikke vil skære i landbrugsstøtten. Derimod ønsker man flere penge til grænsekontrol og forskning.

- Regnestykket i den tyske regering går ikke op, siger Oettinger.

Med Tyskland med på holdet er der efterhånden tyngde i antallet af lande, der reelt går efter et slankebudget.

Kilder bekræfter over for Ritzau, at også Irland og Finland støtter et slankt budget. Finland som aktuelt har EU-formandskabet, hvor man skal søge kompromiser, kan dog ikke melde markant ud på budgettet.

Når de andre lande ikke er med i koalitionen, kan det ifølge en EU-diplomat skyldes, at man nok er enige om en procent. Men man er ikke enige i, hvordan den ene procent skal fordeles. Irland ønsker landbrugsstøtten.

Desuden vil Tyskland ikke aktivt støtte en profileret sparekoalition, da tyskerne vil agere kompromismager, lyder en anden forklaring.

Der er ti nettobidragydere i det aktuelle EU-budget. Det er lande, der betaler mere, end de får igen. Ud over "de sparsommelige fire" er det Tyskland, Italien, Irland, Finland, Frankrig og Storbritannien.

  • Informal meeting of ministers of the Economic and Financial Affairs Council (ECOFIN) and Eurogroup
    - Østrig har sammen med Danmark, Holland og Sverige dannet en koalition. Vi repræsenterer det synspunkt, at indbetalingen til budgettet skal være én procent af bnp, sagde Østrigs finansminister, Eduard Müller, da han ankom til EU-møde i Luxembourg onsdag. Foto: Lehtikuva/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt