Annonce
Udland

Dansk film modtager Emmy-pris for Bedste Dokumentar

Her ses en del af holdet bag dokumentarfilmen "The Cave" på den røde løber ved Oscar-uddelingen i februar. Fra venstre: Producenterne Sigrid Dyekjær og Kirstine Barfod, læge Amani Ballour, manuskriptforfatter Alisar Hasan og instruktør Feras Fayyad. Foto: Eric Gaillard/Reuters

Nattens internationale hæder var den anden Emmy til den dansk-syriske dokumentarfilm "The Cave".

Den dansk-syrisk producerede dokumentarfilm "The Cave" har modtaget en Emmy for Bedste Dokumentar under Emmy Awards 2020, der blev uddelt natten til søndag.

Det oplyser Kirstine Barfod og Sigrid Dyekjær, der i Danish Documentary Production A/S er de danske producere bag filmen.

Nattens internationale hæder var den anden Emmy til filmen, da filmens tre syriske fotografer tidligere på ugen også modtog en pris for deres indsats.

- Jeg er super glad og stolt af hele produktionen. Det er ikke let at lave film i en krigszone, og det har holdt hårdt i mange år, siger Kirstine Barfod.

- Den anerkendelse, som vi nu får med på vejen, hjælper os i arbejdet med at udbrede filmens budskab.

"The Cave" var nomineret til i alt fire Emmy-priser for Bedste Dokumentarfilm, Bedste Fotografering for en dokumentarfilm, Bedste Instruktør for en dokumentar og Bedste Manuskript for en dokumentar.

Tidligere i år modtog "The Cave" Robertprisen for Bedste Dokumentar, og den var desuden nomineret til en Oscar, men her måtte filmholdet gå tomhændet hjem.

Dokumentarfilmen er en beretning fra den østlige del af Ghouta, en forstad til den syriske hovedstad Damaskus.

Her er omkring 400.000 mennesker fanget mellem luftbombardementer, som udgør en konstant trussel. Under jorden arbejder en håndfuld læger og sygeplejersker på at komme den nødlidende befolkning til undsætning.

Filmen følger den unge kvindelige læge, doktor Amani, som både skal lede og administrere hospitalet, operere og trøste under de nådesløse angreb og samtidig kæmpe imod den herskende opfattelse af kvinders ret.

- Det er en feministisk fortælling, men det er også en fortælling om en krig, som snart har varet i ti år, siger Kirstine Barfod.

- Med denne her film tror vi, at vi kan hjælpe med at få syrernes sag bredt ud i verden. Sørge for, at de bliver hørt. Vi er humanistiske filmskabere, selv om vi laver film til en underholdningsbranche. Det, vi dokumenterer, skal skabe retfærdighed og skabe bevis for den krigsforbrydelse, som foregår i Syrien.

Producerne er dem, der står for, at hele produktionen kan gennemføres både økonomisk og ansvarligt. Det vil i det her tilfælde sige, at de har stået for at skulle sikre de medvirkendes sikkerhed i en krigszone.

Derudover har producenterne blandt andet stået for at sikre udbredelsen og finansieringen af dokumentaren fra TV2, National Geographic og flere andre.

  • 92nd Academy Awards - Oscars Arrivals - Hollywood
    Her ses en del af holdet bag dokumentarfilmen "The Cave" på den røde løber ved Oscar-uddelingen i februar. Fra venstre: Producenterne Sigrid Dyekjær og Kirstine Barfod, læge Amani Ballour, manuskriptforfatter Alisar Hasan og instruktør Feras Fayyad. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt