Annonce
Udland

Hamas skyder raketter mod Jerusalem-området

Raketter affyret fra Gazastriben mod Israel mandag aften. Hamas-bevægelsen, der kontrollerer den palæstinensiske enklave, har taget skyld for angrebet. Foto: Suhaib Salem/Reuters

Hamas har taget skyld for et raketangreb mod Israel. Eksplosioner er hørt i Jerusalem, der er præget af uro.

Raketter er mandag aften landet i Jerusalem-området, meddeler den israelske tv-station Kanal 13.

En af raketterne ramte en bil i det sydlige Israel og sårede en person, oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Derudover er der umiddelbart ikke meldinger om tilskadekomne eller ødelæggelser. Det er uklart, præcis hvor raketterne har ramt.

De sirener, der advarer om et raketangreb, hylede mandag aften i Jerusalem og ved grænsen til den palæstinensiske Gazastribe, hvor Hamas-bevægelsen har magten.

Hamas har taget skylden for angrebet.

Der er hørt flere eksplosioner i Jerusalem, hvor folk skyndte sig at løbe mod beskyttelsesrum.

Angrebet har fået Israel til at rette et gengældelsesangreb mod den nordlige del af Gazastriben mandag aften. Flere mennesker er såret, rapporterer palæstinensiske medier.

Israels hær siger, at syv raketter affyret fra Gaza udløste sirenerne i Jerusalem og det omkringliggende område. Kort efter kom endnu en melding fra hæren om, at raketangrebet fortsatte.

Angrebet blev indledt få minutter efter, at en tidsfrist, som Hamas havde fastsat, var udløbet klokken 17.00 dansk tid.

Bevægelsen havde krævet, at israelske sikkerhedsstyrker trak sig ud af to områder i Jerusalem.

- I er advaret, sagde en talsmand for Hamas, der også krævede anholdte palæstinensere løsladt.

Jerusalem har på det seneste været præget af sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelske soldater.

Palæstinenserne er vrede over, at flere familier bliver sat på gaden.

Raketangrebet fra Gazastriben ses som en reaktion på urolighederne i Jerusalem.

Efter at Hamas gav de israelske soldater en frist til at trække sig fra dele af Jerusalem, meddelte Israels militær, at det suspenderede en stor militærøvelse.

Det sker for at kunne fokusere på begivenhederne i Jerusalem og stå klar, hvis situationen eskalerer, lød det.

Mandag eftermiddag meddelte hjælpeorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne, at mindst 305 palæstinensere er blevet såret under sammenstød i Jerusalem. Af dem er 228 bragt til behandling på et hospital. Flere er i kritisk tilstand.

Israelsk politi siger, at 21 betjente er såret.

FN's Sikkerhedsråd var mandag eftermiddag dansk tid samlet til hastemøde om situationen i Jerusalem.

Der er ikke umiddelbart offentliggjort en udtalelse fra rådet. Diplomater i FN oplyser til AFP, at det er USA's opfattelse, at en offentlig udtalelse vil kunne forværre den i forvejen højspændte situation.

Umiddelbart inden raketangrebet mandag aften manede EU's udenrigschef, Josep Borrell, til ro i og omkring Østjerusalem.

- Situationen med hensyn til udsættelser af palæstinensiske familier er noget, der giver alvorlig bekymring. Sådanne handlinger er ulovlige ifølge folkeretten og vil kun øge spændingerne, siger Borrell på et pressemøde.

Israelere løb mod beskyttelsesrum, da sirener i Jerusalem mandag aften advarede om et raketangreb. Det kommer på et tidspunkt, hvor der er alvorlige spændinger mellem israelsk og palæstinensisk side - og på den såkaldte Jerusalem Dag, hvor mange israelere markerer indtagelsen af Østjerusalem. Foto: Ariel Schalit/Ritzau Scanpix
  • Rockets are launched into Israel, in Gaza
    Raketter affyret fra Gazastriben mod Israel mandag aften. Hamas-bevægelsen, der kontrollerer den palæstinensiske enklave, har taget skyld for angrebet. Foto: Suhaib Salem/Reuters
  • Israel Palestinians
    Israelere løb mod beskyttelsesrum, da sirener i Jerusalem mandag aften advarede om et raketangreb. Det kommer på et tidspunkt, hvor der er alvorlige spændinger mellem israelsk og palæstinensisk side - og på den såkaldte Jerusalem Dag, hvor mange israelere markerer indtagelsen af Østjerusalem. Foto: Ariel Schalit/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt