Annonce
Udland

Maleri af to mænd og en pool slår rekord med vild pris

Maleriet "Portrait of an Artist (Pool with Two Figures)" blev torsdag solgt for 90,3 millioner dollar. Det var vurderet til cirka 80 millioner dollar. I 1972 blev det solgt for 18.000 dollar. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Et stort maleri af kunstneren David Hockney blev torsdag solgt for over en halv milliard kroner i New York.

Et maleri af den 81-årige britiske kunstner David Hockney satte torsdag aften rekord for det dyreste kunstværk, der nogensinde er blevet solgt ved en auktion, mens kunstneren bag værket stadig er i live.

Det skriver The New York Times.

Maleriet blev solgt af auktionshuset Christie's i New York.

Hammerslaget lød på svimlende 90,3 millioner dollar - svarende til knap 600 millioner kroner - inklusive gebyrer.

Dermed overgår maleriet klart den tidligere rekord, som den amerikanske kunstner Jeff Koons var indehaver af. En af hans "Ballon Dog"-skulpturer blev i 2013 solgt for 58,3 millioner dollar.

Maleriet af David Hockney er fra 1972, hedder "Portrait of an Artist (Pool with Two Figures)" og måler godt to meter gange tre meter.

Det forestiller en mand i en koralrød jakke, der kigger ned i en glimtende, tyrkis pool, hvor en anden mand svømmer rundt. I baggrunden er der et grønt og frodig landskab med bjerge og træer.

Det var den britiske milliardær Joe Lewis, der havde besluttet sig for at sælge det værdifulde maleri. Det skriver kunstsiden Art News.

Lewis købte selv maleriet tilbage i 1995 fra en anden velkendt samler - den amerikanske milliardær David Geffen, der havde haft det siden 1983.

Tilbage i 1972 blev maleriet oprindeligt solgt af Hockneys kunsthandler i New York for 18.000 dollar.

Og Hockney husker tilbage på salget med ambivalente følelser.

- På det tidspunkt tænkte jeg, at det var mange penge. Men i løbet af seks måneder var det blevet solgt videre for 50.000 dollar, sagde den britiske kunstner i et interview med CNN sidste år.

Maleriet er et af de Hockney-malerier, som man ved mest om, skriver CNN.

Blandt andet takket være filmen "A Bigger Splash" fra 1974, hvor produktionen af maleriet bliver beskrevet i detaljer.

Her fremgår det, at Hockney tog hundredvis af billeder af en pool ved et hus i Sydfrankrig. En fotograf indtog rollen som personen i poolen, mens en af Hockneys assistenter stod ved poolens kant.

Tilbage i sit studie i Notting Hill i London arbejdede han efterfølgende op mod 18 timer om dagen på det store maleri.

  • Hockney, Hopper chase headlines at fall NY art sales
    Maleriet "Portrait of an Artist (Pool with Two Figures)" blev torsdag solgt for 90,3 millioner dollar. Det var vurderet til cirka 80 millioner dollar. I 1972 blev det solgt for 18.000 dollar. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt