Annonce
Udland

Præst ved gudstjeneste i Kongsberg: Vi står sammen i fortvivlelsen

Kronprins Haakon og Kronprinsesse deltager ved mindegudstjenesten i Kongsberg. Ofrenes nærmeste pårørende er også til stede. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix

Det norske kronprinspar er til stede ved gudstjenesten, hvor man mindes de fem, der blev dræbt i Kongsberg.

Søndag mindes nordmændene de fem personer, der onsdag blev dræbt i den norske by Kongsberg.

- Vi står sammen i fortvivlelsen, og hvad det har kostet. Vi står også sammen mod de destruktive kræfter, vi har oplevet her, siger sognepræst i Kongsberg Roar Tønnesen ved mindegudstjenesten.

Til stede ved gudstjenesten er blandt andet det norske kronprinspar og landets justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet (Sp).

- Vi står sammen i sorgen over de grusomme tab, vi har oplevet her i Kongsberg. Fem mennesker blev pludselig revet væk fra os på en meget brutal måde.

- Fem familier har mistet deres nærmeste, tre blev såret og flere måtte løbe fra gerningsmanden for at redde deres liv, siger Roar Tønnesen.

Sognepræsten citerede også det gamle testamente.

- Min smerte var så bitter. Jeg blev hed om hjertet. Jeg stønnede, og det brændte som ild. Kong David sagde disse ord for 3000 år siden, og de gælder her i dag, siger Roar Tønnesen.

Biskop Jan Otto Myrseth taler også ved mindegudstjenesten.

Han benytter blandt andet anledning til at tage et opgør med rygter og hadefulde kommentarer på sociale medier.

- Lad os med udholdenhed afvise kommentarfelternes forsøg på at skabe spændinger, på at give den hadefulde retorik plads.

- Håbet trives bedst i fællesskabet, mens håbløsheden har de bedste vækstvilkår i ensomhed og isolation, siger han.

Bestyrelsesformanden i Kongsberg Islamisk Kulturcenter, Oussama Tlili, er også på talerstolen ved gudstjenesten.

- Når sådanne tragedier rammer pludseligt, tilfældigt og fatalt, bliver ord fattige. Når det sker, sidder man med spørgsmål, som vi måske aldrig får svar på: Hvorfor blev mine nærmeste ramt så hårdt?

Onsdag aften tog den 37-årige Espen Andersen Bråthen livet af fire kvinder og en mand, da han gik til angreb med blandt andet bue og pil i den norske by Kongsberg.

Den 37-årige har siden erkendt de faktiske forhold, men har ikke erkendt sig skyldig i at have begået noget ulovligt.

De dræbte er kæresteparret Liv Borge og Gunnar Erling Sauve, der begge blev 75 år, den 52-årige musiker Andrea Meyer, den lokale kunstner Gun Marith Madsen på 78 år og den 56-årige galleriejer Hanne Englund.

Politiet mener, at de fem var tilfældige ofre.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er til stede ved søndagens gudstjeneste i Kongsberg. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Drap Kongsberg, Kronprins Haakon, Kronprinsesse Mette-Marit
    Kronprins Haakon og Kronprinsesse deltager ved mindegudstjenesten i Kongsberg. Ofrenes nærmeste pårørende er også til stede. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Drap Kongsberg, Kronprins Haakon, Kronprinsesse Mette-Marit
    Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er til stede ved søndagens gudstjeneste i Kongsberg. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt