Annonce
Udland

Professor: Sanders er blandt favoritter til nominering

Bernie Sanders er i gang med sin tredje periode som senator i delstaten i Vermont. Han forsøger ligesom i 2016 at blive Demokraternes præsidentkandidat. (Arkivfoto) Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix

Mange kandidater og rutinerede kræfter i kulissen, presser Sanders' mulighed for at blive præsident i USA.

Bernie Sanders står med dagens udmeldte kandidatur som en af favoritterne til at blive Demokraternes kandidat til præsidentposten i 2020.

Men flere prominente demokrater står på spring i kulissen, og et langt større, langt mere venstreorienteret kandidatfelt end i 2016, presser senatoren fra Vermont.

Det mener i hvert Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for statskundskab ved Københavns Universitet med indsigt i amerikansk politik.

- Ser man historisk på det, så har de kandidater, der har været tæt på at vinde ved sidste primærvalg, generelt klaret sig godt ved det næste primærvalg.

- To ting taler dog imod, at Sanders bliver Demokraternes præsidentkandidat. For det første var det sidste gang kun ham og Hillary Clinton, der kæmpede om nomineringen. Allerede på nuværende tidspunkt er der 10-12 kandidater, og mange af dem ligger længere til venstre end normalt.

- Og så er der nogle demokrater, der endnu ikke har meldt sit kandidatur. Jeg tror, der er en god sandsynlighed for, at Joe Biden vil stille op, og så vil han være favorit. Også den unge Beto O'Rourke fra Texas kunne tænkes at stille op, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

På trods af et anspændt politisk klima efter fire år med Donald Trump, har det tilsyneladende ikke forbedret Sanders' chancer for at blive Demokraternes præsidentkandidat, mener Peter Kurrild-Klitgaard

- Trumps popularitet er relativt lav, og det er med til at gøre, at så mange kandidater har meldt sig på banen for Demokraterne, fordi de ser en chance.

- Grundlæggende kan man sige, at det er godt for Demokraterne, at Trump er så upopulær. Men det er ikke så godt for Sanders, fordi der nu er langt flere kandidater, som har den samme profil som ham.

- Derfor tror jeg også, at det vil blive sværere for ham at mobilisere så mange græsrødder som ved sidste primærvalg, siger han.

I 2016 indsamlede Sanders ganske mange penge via græsrødder til sin kampagne. Og det er Sanders ifølge professoren stadig dybt afhængig af, da han ikke er så populær hos den del af erhvervslivet, der støtter Demokraterne.

Den sidste joker er Hillary Clinton.

- Hun har været ude med nogle antydninger, så det kan være, at hun vil prøve igen. Men jeg tror ikke, det er så sandsynligt. Reaktionen i baglandet hos Demokraterne lader til at være, at hun har haft sin chance, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Bernie Sanders anses for at være politisk uafhængig. Det vil sige, at han ikke er medlem af noget parti. I 2016 meldte han sig dog ind i det demokratiske parti inden primærvalget, men meldte sig ud igen, da han tabte til Clinton.

  • FILES-US-VOTE-DEMOCRAT-SANDERS
    Bernie Sanders er i gang med sin tredje periode som senator i delstaten i Vermont. Han forsøger ligesom i 2016 at blive Demokraternes præsidentkandidat. (Arkivfoto) Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster