Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Vil arbejde for attraktiv bymidte

Torvet i Nykøbing danner ofte rammen om liv og aktiviteter, som her, hvor der i juli var gadeteater. Foto: Flemming Keith Karlsen

Levende og attraktive bymidter er naturlige samlingspunkter for både erhvervsdrivende og borgere, og det skal de blive ved med at være, hvis det står til erhvervsministeren. Guldborgsund er én ud af fem kommuner i Danmark, der er med i nyt partnerskab for levende bymidter.

HELE LANDET Guldborgsund Kommune har erfaring med at samarbejde med private og offentlige aktører for at skabe en attraktiv bymidte i Nykøbing, som er baseret på politiske mål.

Liv og aktivitet i bymidterne er afgørende for at fastholde et attraktivt byliv og et attraktivt byliv er afgørende for bosætning i området. Men bymidterne er under pres blandt andet fordi den stigende e-handel presser de fysiske butikker. Det betyder tomme lokaler og færre mennesker i bymidtens gader, som på den måde også påvirker bymidtens andre funktioner negativt.

Derfor trækker et nyt partnerskab på tværs af brancher og kommuner nu i arbejdstøjet for at samle erfaringer og komme med anbefalinger til indsatser, der kan fastholde og skabe mere liv i bymidterne i alle landets byer.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

- Vi arbejder hver dag som regering for at skabe et sammenhængende Danmark, hvor man kan bo, arbejde og skabe sig et godt liv, uanset hvilket postnummer man bor i. Jeg er derfor også svært glad for interessen for vores partnerskab, der skal skabe et mere aktivt byliv, og for, at både kommuner, brancheorganisationer og interesseorganisationer har takket ja til at deltage.

Partnerskabet er sammensat af kommuner og organisationer med særlig viden inden for bymidteudvikling og skal arbejde med de udfordringer, som bymidterne oplever som følge af stigende e-handel, ændrede indkøbsvaner og et faldende udbud af butikker og følgerne af corona-krisen.

- Nykøbing har mange styrker og et godt udgangspunkt som handelsby, men butikkerne i Nykøbing er alligevel pressede. Vi er i fuld gang og arbejder på mange fronter med udfordringerne. Det flotte nye torv er et eksempel, men også samarbejdet med Vores Nykøbing, og et stærkt fokus på også at fastholde de studerende i Nykøbing, er en del af indsatsen. En stærk hovedby er vigtig for hele vores område og for at sikre yderligere bosætning. Erhvervsministeriets partnerskab, ser vi som en god mulighed for at få nye idéer med hjem, og selv bidrage med vores erfaringer. Vi glæder os til at mødes med en stærk vifte af bymidte-eksperter, lyder det fra borgmester i Guldborgsund, John Brædder.

Partnerskabet for levende bymidter består udover Guldborgsund Kommune af Kommunernes Landsforening, Realdania, Frederikshavn Kommune, Syddjurs Kommune, Varde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, De Samvirkende Købmænd, Netværket CityChefer20, Ejendom Danmark, Dansk Erhverv, Lokale og Anlægsfonden, Landdistrikternes Fællesråd, Kulturministeriet og Erhvervsministeriet.

Partnerskabet er et af initiativerne i regeringens Vækstplan for handel og logistik og skal i første omgang munde ud i konkrete forslag til løsninger, og derudover komme med anbefalinger til statslige indsatser primo 2021.

De konkret forslag til løsninger skal herefter afprøves. Medio 2021 begynder anden fase, hvor der på baggrund af en ansøgningsrunde udvælges 3-5 testbyer, som i partnerskab med handelsstandsforeninger og andre lokale aktører skal udarbejde udviklingsstrategier med afsæt i partnerskabets værktøjskasse. Erfaringen skal bidrage til at kvalificere og opdatere værktøjskassen og anbefalingerne til statslige indsatser.

Partnerskabet arbejder indtil videre frem til medio 2022.

  • Torvet i Nykøbing danner ofte rammen om liv og aktiviteter, som her, hvor der i juli var gadeteater. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt