Annonce
112

15-årig dreng døde af et enkelt knivstik i brystet

En 15-årig dreng fremstilles mandag i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for at have knivdræbt en jævnaldrende dreng søndag i Grenaa. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
15-årig sigtes for drab på jævnaldrende dreng og forsøg på grov vold mod en anden ved episode søndag i Grenaa.

En 15-årig dreng, der søndag mistede livet efter et knivstikkeri i Grenaa, døde som følge af et enkelt knivstik i brystet.

Det fremgår af sigtelsen mod en jævnaldrende dreng, der mandag læses op i Retten i Randers.

Han er sigtet for at have dræbt den 15-årige søndag eftermiddag ved stationspladsen i Grenaa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han sigtes også for forsøg på grov vold mod en anden person ved at have stukket ud efter ham.

Men han ramte ikke kroppen, kun jakken, fremgår det af sigtelsen.

Episoden fandt sted søndag sidst på eftermiddagen. Politi og ambulance rykkede ud, men den 15-åriges liv stod ikke til at redde.

Kort tid efter blev drengen anholdt og sigtet.

Den sigtede er spinkel af bygning. Han føres ind i retslokalet af civilklædte betjente.

Efter at sigtelsen er læst op, anmoder forsvarsadvokaten om, at der nedlægges navneforbud.

Det betyder, at pressen ikke kan gengive oplysninger, der kan identificere den sigtede.

Det sker trods protester fra pressen.

Dommeren beslutter også, at der nedlægges et referatforbud. Det sker, inden den sigtede har tilkendegivet, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Endelig beslutter dommeren, at resten af forhøret holdes bag lukkede døre.

Det sker på anmodning fra specialanklager Jesper Rubow. Han peger på, at efterforskningen endnu er på et indledende stadie.

Det skal være muligt at efterforske sagen, uden at eventuelle vidner påvirkes af pressens fremstilling af sagen, lyder det.

Østjyllands Politi har i en pressemeddelelse oplyst, at den sigtede og offeret kender hinanden.

- Vi ser ingen tilknytning til bandemiljøet, og det er ikke et opgør i det kriminelle miljø, så det er ikke den retning, vi efterforsker.

- Det tyder på, at det er nogle stridigheder, der er eskaleret, men vi er i fuld gang med at afdække, hvad der er gået forud for drabet, siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard.

Dommeren skal under grundlovsforhøret beslutte, hvad der skal ske med den sigtede.

Unge under 18 år bliver typisk varetægtsfængslet i surrogat på en sikret institution.

/ritzau/

  • Exteriør af retten i Randers mm.
    En 15-årig dreng fremstilles mandag i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for at have knivdræbt en jævnaldrende dreng søndag i Grenaa. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt