Annonce
112

7-årig og 11-årig omkommer i brand i Hobro

Politiet fik meldingen om branden i huset på Mariagervej i Hobro klokken 01.36. Efter et par timer var branden under kontrol. To børn omkom i branden, mens børnenes mor og hendes samlever kom ud af huset. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Børnenes mor nåede ud af et brændende hus i Hobro med sin samlever. De forsøgte at redde børnene.

To søskende, en pige på 11 år og en dreng på 7 år, er natten til mandag omkommet i en brand i et hus i Hobro.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Børnenes mor og hendes samlever, som befandt sig i stueetagen, nåede ud af huset.

De forsøgte flere gange at redde børnene, der lå og sov på første sal, fortæller vagtchefen.

- De opdagede branden, og den var ret voldsom fra starten af. Moren og stedfaren forsøgte gentagne gange at redde børnene og forsøgte at komme til førstesalen. Det lykkedes ikke på grund af brandens rasen, siger han.

Politiet vurderer, at der er tale om en ulykke.

- Alt tyder på, at der ikke er mistanke om noget som helst. Der er ikke mistanke om en forbrydelse. Det betragtes indtil videre som en ulykke, siger Karsten Højrup Kristensen.

Da brandvæsnet og politi kort efter anmeldelsen om branden - klokken 01.36 - ankom til huset på Mariagervej, var branden så voldsom, at hverken røgdykkere eller politi kunne komme ind i det overtændte hus.

Moren og stedfaren kom ud i god behold, men de er indlagt på Aalborg Universitetshospital med røgforgiftning og forbrændinger.

Mandag formiddag klokken 09 afsluttede teknikere og læge en findestedsundersøgelse, der foretages, når der er tale om dødsfald.

Huset, der er hårdt medtaget, er nu afspærret. Tirsdag foretages der nærmere brandundersøgelse af huset.

Politikommissær Lene Madsen udtaler i en pressemeddelelse, at der kan gå uger, før man kan melde ud om den endelige årsag til branden.

- Jeg vil gerne have de undersøgelser helt på plads, før vi lægger os fast på brandårsag, udtaler hun.

Da politifolkene sammen med Nordjyllands Beredskab nåede frem, var huset overtændt.

Det fik dem til at bede om assistance fra brandstationen i Mariager, oplyste beredskabet omkring klokken to på Twitter.

En time efter havde brandfolkene fået branden under kontrol. Her kunne beredskabet oplyse på Twitter, at man var gået i gang med efterslukningsarbejdet.

Politiet forventer, at stedet vil være afspærret de næste dage.

Link til artiklen fra Nordjyske
Politiets pressemeddelelse
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Politi
    Politiet fik meldingen om branden i huset på Mariagervej i Hobro klokken 01.36. Efter et par timer var branden under kontrol. To børn omkom i branden, mens børnenes mor og hendes samlever kom ud af huset. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej