Annonce
112

Anklager afviser anbefaling: Kræver 16 år for drab på gravid

Selv om Retslægeråd vurderer, at 34-årig kvinde er lettere retarderet, bør hun ifølge anklager straffes hårdt.

Trods en anbefaling fra Retslægerådet om at idømme 34-årig kvinde en anbringelsesdom for drab på gravid samlever, kræver anklager Anja Liin kvinden idømt en fængselsstraf på mindst 16 år.

Kvinden er sammen med en 25-årig mand mandag kendt skyldig i drabet på 37-årige Sana Yaseen, der i november i fjor blev dræbt med 78 knivstik uden for det plejehjem i Holbæk, hvor hun arbejdede.

Retten har vurderet, at den 25-årige udførte drabet efter ønske fra den 34-årige, som han angiveligt var forelsket i. I timerne inden drabet havde der været en tæt kontakt mellem de to, hvor planlægningen efter rettens opfattelse var foregået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere mandag skal retten udmåle en straf. Til det formål er der blevet foretaget en mentalundersøgelse af den 34-årige, og lægerne har vurderet, at kvinden både har symptomer på PTSD, og at hun mentalt er så tilbagestående, at det er at anse som retarderet i lettere grad.

Den vurdering har Retslægerådet tilsluttet sig. Rådet er den øverste lægefaglige myndighed inden for retlige spørgsmål i Danmark.

Straffeloven tillader ikke, at personer, som i gerningsøjeblikket var utilregnelige på grund af sindssyge eller mentalretardering, idømmes straf. I stedet skal de idømmes foranstaltninger i form af eksempelvis behandling eller tilsyn og i grove sager anbringelse.

Er der tale om retardering i lettere grad, kan der også ske frifindelse for straf, og en foranstaltning kan komme på tale. Men det er ikke givet. Straffeloven siger nemlig, at det udgangspunkt kan fraviges, når der foreligger "særlige omstændigheder".

- Og jeg må sige, at med de forfærdelige konsekvenser denne sag har haft - både for Sana Yaseen og for hendes ufødte søn - så foreligger der sådanne omstændigheder, lyder det fra Anja Liin.

Anklageren mener, at manden og kvinden bør idømmes 16 års fængsel - mindst. Udgangspunktet for straffastsættelse i drabssager er 12 års fængsel, men i denne sag bør det anses som skærpende, at Sana Yaseen var gravid, og at barnet døde.

Juridisk set er der ikke tale om et drab, hvad barnet angår, da drengen endnu ikke var født. Men drabet var udført særdeles brutalt - offerets hals var skåret over og hendes mave skåret op - og det skal retten tage med i vurderingen, mener anklageren.

- Han er ikke kun gået efter at dræbe Sana. Han er også gået efter at dræbe hendes ufødte søn. De har haft forsæt til at dræbe både moren og barnet, og så bliver de reddet af, at vi efter dansk ret ikke dømmes selvstændigt for andet end de skader, som bliver tilføjet moren, lyder det fra Anja Liin.

Hun mener desuden, at det skal indregnes som en skærpende omstændighed, at de to havde planlagt drabet.

Men den 25-åriges advokat, Snorre Kehler, er uenig.

- Fængsel i 16 år er ikke den korrekte strafpåstand i denne sag, lyder det fra advokat Kehler, som mener, at drabet skal anses som begået i jalousi og affekt, at den rigtige straf må være fængsel i 10 år.

Den 34-årige kvindes advokat, Thomas Fogt, mener, at hans klient bør frifindes for straf og i stedet dømmes til anbringelse, som Retslægerådet har anbefalet.

Der afsiges dom senere mandag.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik