Annonce
112

Anklager kræver syv år for at hverve ven til terror

Torsdag afsiges der ved Østre Landsret dom i en sag, hvor en 30-årig er kendt skyldig i at hverve sin ven til Islamisk Stat. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

30-årig fik i 2021 en dom på seks års fængsel for at hverve sin ven til terror. Anklager kræver syv år.

Anklagemyndigheden kræver mandag ved Østre Landsret syv års fængsel til 30-årige Adam Touhou, der er kendt skyldig i at hverve sin barndomsven til den militante bevægelse Islamisk Stat.

Han fik i 2021 ved Københavns Byret seks års fængsel for forbrydelsen, og anklageren går dermed efter en skærpelse af dommen.

Ved byretsdommen fik den 30-årige frataget sin danske indfødsret og blev udvist for bestandig. Det går anklageren også efter i landsretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Adam Touhou er tidligere beskrevet som "kjortelmanden" i medierne, da han ved et grundlovsforhør var iklædt netop en kjortel. Ved dagens retsmøde er den dog skiftet ud med en grå poloskjorte og en mørkeblå blazer.

Anklagemyndigheden og mandens forsvarer, Michael Juul Eriksen, er milevidt fra hinanden, hvad angår strafpåstanden.

Michael Juul Eriksen mener, at en passende straf ligger på mellem halvandet til to års fængsel. Desuden skal mandens indfødsret ikke tages fra ham, og i fald den gør, skal han ikke udvises, men der skal i stedet gives en advarsel om udvisning, lyder det.

Sagen er af særlig karakter, og det slår anklageren også fast i sin procedure, hvor han forklarer, at der ikke findes sammenlignelige sager.

- Vi har aldrig før haft en sag med en person, der har hvervet andre til terror, lyder det fra anklageren.

Sagen tog sin begyndelse i 2013, hvor Adam Touhou i en kortere periode var i kontakt med sin barndomsven på Facebook.

Her udvekslede de to mænd beskeder, hvor den 30-årige blandt andet fortalte, at der var "mad, våben og broderskab" i Syrien.

Mandens ven tog efterfølgende til Syrien, hvor han tilsluttede sig en træningslejr i Islamisk Stat, hvor han blev oplært i at bruge våben.

Vennen blev i 2018 ved Vestre Landsret idømt tre års fængsel for sit ophold hos Islamisk Stat, og han blev udvist for bestandig.

Dommen er et centralt emne i den verserende sag. At Adam Touhou i første omgang fik en væsentligt højere straf end sin ven, er en af grundene til, at byretsdommen blev anket.

- Hvem er værst? Ham, der tager afsted, eller ham, der orkestrerer rejsen?, lyder det fra anklageren.

Her forklarer han efterfølgende, at strafferammen for at hverve nogen til terror er højere, end at tage ned til Islamisk Stat i Syrien.

- Det er et tydeligt signal om at bagmanden, ham der sidder derhjemme, skal straffes hårdere, siger han.

Mandens forsvarer mener dog ikke, at man skal skele til strafferammen, når der udmåles. Han forklarer, at strafferammen også skal rumme en mere organiseret form for hvervning og ikke som her et enkeltstående tilfælde.

- Det er årsagen til, at man er nødt til at have en strafferamme, der er højere, siger Michael Juul Eriksen.

Østre Landsret afsiger dom på torsdag.

/ritzau/

  • Landsret afsiger dom i erstatningssag mod Bech-Bruun
    Torsdag afsiges der ved Østre Landsret dom i en sag, hvor en 30-årig er kendt skyldig i at hverve sin ven til Islamisk Stat. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud