Annonce
112

Anklager kræver udvisning og fængsel for husmorliv i IS-kalifat

En 38-årig kvinde er fundet skyldig i at fremme Islamisk Stat, idet hun rejste til Syrien og virkede som husmor og hustru under IS-kalifatet. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
38-årig kvinde, der rejste til Syrien, står ifølge anklager til fire et halvt års fængsel og udvisning.

En 38-årig kvinde, der rejste til Syrien med mand og seks børn, står til fængsel i fire et halvt år.

Desuden skal hun frakendes sit danske statsborgerskab og udvises.

Det er kravet fra specialanklager Bettina Wagner, der mandag eftermiddag kommer med sine afsluttende bemærkninger i sagen ved Retten i Kolding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvinden blev tidligere på dagen fundet skyldig i sammen med sin familie at være rejst til Syrien i 2015.

Hun bidrog ifølge rettens vurdering til at opretholde den militante bevægelse Islamisk Stat (IS), idet hun virkede som husmor og hustru i blandt andet IS-højborgen Raqqa.

Hun er en af de tre kvinder, der sammen med deres 14 børn blev hentet hjem til Danmark i oktober 2021.

Mødrene blev alle varetægtsfængslet og sigtet for at fremme en terrororganisation og for at rejse til et konfliktområde uden tilladelse.

En 35-årig kvinde blev i efteråret som den første af de tre mødre idømt tre års fængsel ved Retten i Esbjerg.

Det blev skærpet af landsretten til fire års fængsel.

Men Bettina Wagner mener, at den 38-årige kvinde står til en strengere straf.

Hun mener på baggrund af korrespondance mellem kvinden og familiemedlemmer i Danmark, at kvinden ikke klart har taget afstand fra IS.

- Det er en skærpende omstændighed, at hun ønskede at blive, og at hun sympatiserede med og støttede Islamisk Stat, lyder det fra anklageren.

Hun vil også frakende moren til otte børn hendes danske statsborgerskab.

Kvinden har dobbelt statsborgerskab – både dansk og bosnisk. Derfor bliver kvinden ikke statsløs, hvis man frakender hende det danske statsborgerskab.

- Der er ingen tvivl om, at Danmark og det danske samfund har en helt vital interesse i at beskytte sig mod hende og hendes kriminalitet, siger Bettina Wagner.

Den tiltalte er i retten iført en hijab, der dækker hår, hals og skulder. Hun har i retten afvist, at hun med sine handlinger har vendt Danmark ryggen.

- Det mener jeg ikke, jeg har. Det har aldrig været mit ønske at rejse til Syrien og forblive der. Mit ønske har altid været at bo i Danmark og leve et liv som alle andre, sagde hun tidligere på dagen.

Børnene, der er i alderen tre til 17 år, er anbragt hos kvindens forældre i Danmark. Den yngste er i børnehave, mens den ældste går på gymnasiet.

Der er ifølge anklageren intet til hinder for, at børnene som danske statsborgere bliver boende i Danmark.

Kvindens forsvarsadvokat, Tyge Trier, argumenterer for, at kvinden idømmes en straf på maksimalt tre år og tre måneder.

Han afviser kravet om udvisning og frakendelse af statsborgerskabet.

Det vil ifølge advokaten være i strid med menneskeretskonventionerne og retten til familieliv.

Der ventes dom i sagen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

  • PLUS Tre mænd anklaget for dronekøb til IS
    En 38-årig kvinde er fundet skyldig i at fremme Islamisk Stat, idet hun rejste til Syrien og virkede som husmor og hustru under IS-kalifatet. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik