Anklagere har anket 60 domme om udvisning

Et stort antal straffedomme er blevet anket til de to landsretter af anklagemyndigheden, fordi byretterne ikke er gået med til at udvise de tiltalte.

Hos landets forsvarsadvokater ryster man på hovedet. Det er ikke rimeligt, at et stort antal mennesker bliver gjort til prøveballoner, lyder det.

Det er i Rigsadvokatens afrapportering fra december om et tilsyn med sager om udvisning, at oplysningen om de mange ankede domme findes.

I løbet af seks måneder sidste år gennemgik statsadvokaterne flere end 330 sager fra byretterne, hvor anklagerne ikke havde fået fuldt ud medhold i påstanden om udvisning af de tiltalte.

I cirka en femtedel af sagerne - altså omkring 60 - besluttede statsadvokaterne at reagere med en anke til Vestre Landsret og Østre Landsret.

Kun ganske få er hidtil blevet afgjort. Derfor er der endnu ingen generelle tendenser, der kan udledes, står der i afrapporteringen.

I øvrigt konkluderes det, at "anklagernes faglighed er højnet, og at der fortsat er et skærpet fokus på udvisningsområdet."

At der er anket så mange domme er problematisk, mener advokat Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

- I forvejen er der en instruks fra Rigsadvokaten til anklagerne om, at de skal nedlægge påstand om udvisning, selv hvis de er i tvivl. Der er indført en form for automatik, som jeg mener er på kanten af respekten for den individuelle retssikkerhed, siger Kristian Mølgaard.

Nu ønsker anklagemyndigheden tilsyneladende at gå helt til grænsen, mener han.

- Så mange individer bør ikke være prøveballoner. Man bør kun anke en byretsdom, hvis man mener, den er forkert. Man bør efter min opfattelse ikke anke en afgørelse, som man mener måske er forkert. At man anker i så stort omfang, er efter min mening en udfordring af anklagernes forpligtelse til at være objektive, siger Kristian Mølgaard.

Det var sidste forår, at Rigsadvokaten blæste til aktion, når det gælder udvisninger. Otte initiativer skulle sikre et kvalitetsløft. Og målet er, at der altid i en straffesag nedlægges påstand om udvisning, når det er relevant.

Konsekvensen er dog også, at ventetiderne er blevet længere ved domstolene. Anklagerne er begyndt at nedlægge påstand om udvisning også i de sager, hvor man godt ved, at folk ikke bliver udvist.

Det sagde administrationschefen i Københavns Byret, Michael Villemoes Larsen, i august til Dagbladet Information.

- Det er spild af domstolenes tid, hvis anklagemyndigheden ikke skærer sagerne til, sagde han.

Det kan tage en hel del tid i retten, når der er påstand om udvisning. Den tiltaltes tilknytning til Danmark og til hjemlandet vil ofte skulle endevendes i detaljer.

/ritzau/