Annonce
112

Bandidos hjalp indbrudstyv på fri fod

To Bandidos-folk er anholdt, fordi de hjalp et tredje medlem på fri fod, da han skulle i retten for et indbrud. Tyven stak af fra retten på ventende motorcykel.

To mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos kræves nu fængslet for hjælp til fangeflugt.

De to Bandidos var sammen med en større flok fra den kriminelle gruppe dukket op ved Retten i Hillerød tirsdag, da et andet Bandidos-medlem skulle i grundlovsforhør for et indbrudstyveri.

Blandt de fremmødte var tyvens kæreste, og da han på et tidspunkt fik lov til at kysse hende farvel, trådte de to Bandidos-folk i karakter.

- De gjorde sig brede og spærrede betjentenes vej til manden, der havde fået lov til at sige farvel til kæresten. I ly af de to rockere sprang den tyverisigtede op bagpå en ventende motorcykel, der kørte sin vej, siger pressetalsmand Henrik Suhr, Nordsjællands Politi.

Kort efter flugten slog politiet til mod Bandidos' rockerborg i Hillerød, hvor de to mænd, der havde stillet sig i vejen for betjentene blev anholdt.

Der er tale om en 21-årig mand fra Slangerup og en 36-årig mand fra Hillerød.

Som en ekstra appelsin i turbanen stødte politiet under ransagningen af rockerborgen på en 41-årig Bandidosrocker fra Helsingør

Den 41-årige havde en tyk guldkæde om halsen, men da det viste sig, at han skylder et større beløb til Skat nappede politiet guldet og gjorde også udlæg i mandens bil.

Den flygtede indbrudstyv var ikke i rockerborgen og er fortsat på fri fod.

Politiet forventer igen onsdag et stort opbud af Bandidos ved Retten i Hillerød, når de to rockere skal i grundlovsforhør for hjælp til fangeflugten.

- Denne gang sender vi dog et stort politiopbud af sted, siger Henrik Suhr.

Grundlovsforhøret starter klokken 11.45.

/ritzau/

Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne