Annonce
112

Banker mistænker stadig oftere at kunder hvidvasker penge

Hvidvasksekretariatet oplyser i den Nationale Risikovurdering, at der begås hvidvask for over 68 milliarder kroner om året i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
I 2022 sendte bankerne over 10.000 flere underretninger om mistænkelige overførsler i forhold til 2021.

Mængden af bankernes underretninger om mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet steg markant i 2022.

Det fremgår af opgørelser fra Hvidvasksekretariatet og interesseorganisationen Finans Danmarks statusrapport for forebyggelse og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

- Der er fortsat tale om en stigning i antallet af underretninger. Den nationale enhed for særlig kriminalitet bekræftede også til vores konference i dag (onsdag, red.), at der er en eksplosiv stigning i økonomisk kriminalitet, siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Interesseorganisationen har onsdag holdt konference i forbindelse med udgivelsen af sin statusrapport.

I 2022 indrapporterede bankerne 67.616 gange, at de oplevede mistænkelige transaktioner.

Det er over 13.000 flere end i 2021.

Hvidvasksekretariatet oplyser i den Nationale Risikovurdering, at der begås hvidvask for over 68 milliarder kroner om året i Danmark.

I første halvdel af 2022 blev 581 sager afgjort.

Hvis de hvidvaskende kriminelle skal opdages og forebygges, bør bankerne ifølge Finans Danmark lettere kunne dele informationer med hinanden.

Bankerne har ifølge Finans Danmark et godt samarbejde med myndighederne. Men ofte er det ikke nok, eftersom lovgivningen står i vejen, mener den juridiske direktør.

- Finans Danmark foreslår derfor, at der gives en klar hjemmel til udveksling af oplysninger mellem pengeinstitutterne, som selvfølgelig også tager højde for proportionalitet og høj databeskyttelse, siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Som det står til nu, er mulighederne begrænsede, når det handler om at kunne advare den næste bank, som kriminelle har tænkt sig at bruge til hvidvask.

- De kriminelle ved udmærket godt, at vi ikke kan sladre til hinanden. Lige så snart de har en mistanke om, at de er ved at blive opdaget et sted, forsvinder de til et andet sted. Hvis den mulighed bliver elimineret, ville det kunne begrænset antallet, vurderer han.

En anden side af sagen i forhold til mængden af afgjorte sager handler om politiets rolle, og der er der ifølge Kjeld Gosvig-Jensen tilsyneladende et ressourceproblem.

- I den finansielle sektor har vi øget bemandingen kraftigt. Vi har slet ikke et tilsvarende billede på politisiden, mener han.

/ritzau/

  • RB PLUS Kontanter glider ud i coronaramt verden
    Hvidvasksekretariatet oplyser i den Nationale Risikovurdering, at der begås hvidvask for over 68 milliarder kroner om året i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer