En bil med en familie i kørte fredag aften ind i en have på Grønsundsvej i Karleby på Østfalster.
Uheldet skete kort før klokken 21. Bilen kørte ad Grønsundsvej mod nord, da den i en højrekurve kørte af vejen og ind i en have.
Der var fire personer, to voksne og to børn, med i bilen. Ingen af dem kom noget til.
Ifølge politiets vagtchef Søren Østervig skete der skader i haven, men han kan ikke sige, hvor meget der er sket.
Han oplyser, at der ikke var tale om spirituskørsel.
- Parterne ordner selv sagen med deres forsikringer, siger Søren Østervig.