Annonce
112

Bilist fængslet for at køre hundelufter ned og flygte

Godt tre kvarter efter en ulykke i Faxe kunne betjente anholde en 56-årig mand, der nu er sigtet for at have påkørt hundelufter. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 39-årig mand ventes at overleve trods alvorlige kvæstelser, efter at han blev ramt af flugtbilist onsdag.

En 39-årig mand var onsdag aften ude at lufte to hunde, da han blev kørt ned af en bil på Ny Strandvej i Faxe.

Han blev livsfarligt kvæstet, og bilisten flygtede fra stedet. Det lykkedes dog politiet at finde frem til føreren af bilen takket være vidner, oplyser Lars Denholdt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- En bilist kører over en rabat og ind på cykelstien på Ny Strandvej, hvor en mand går med to hunde. Manden bliver ramt frontalt, og efter ulykken blev han overflyttet til Rigshospitalet, siger Lars Denholdt.

- Den seneste melding er, at man forventer, at han overlever. Hans tilstand er kritisk, men stabil.

Manden, der er fra lokalområdet, fik ved påkørslen knoglebrud og indre kvæstelser.

Den ene hund er uskadt efter ulykken, mens den anden er død.

Ulykken skete klokken 19.42. Ifølge politiets indledende efterforskning tyder det på, at bilisten var uopmærksom bag rattet.

Umiddelbart efter at have ramt den 39-årige mand holdt bilen stille et øjeblik, men forsvandt derefter fra stedet.

Vidner, som overværede påkørslen, kunne dog hurtigt lede politiet på sporet af flugtbilisten.

- Vi talte med vidner, som kunne fortælle om detaljer på bilen. Det fik os ledt frem til bilisten - en 56-årig mand fra Faxe, siger Lars Denholdt.

Manden blev anholdt klokken 20.35.

Ved et grundlovsforhør ved Retten i Næstved er den 56-årige mand torsdag blevet varetægtsfængslet frem til 17. december.

Normalt bliver sigtede personer varetægtsfængslet, hvis det bliver vurderet, at den sigtede flygter ud af landet, vil begå ny kriminalitet eller påvirke efterforskningen af en sag.

I dette tilfælde er det dog sket efter paragraf 762 stk. to, da det er hensynet til retshåndhævelsen, som er årsag til fængslingen. Altså at gerningen er så grov, at det ville være krænkende for retsopfattelsen, hvis den sigtede straks bliver sat på fri fod.

Den 56-årige har erkendt sig skyldig og har ikke kæret fængslingen.

  • Politi
    Godt tre kvarter efter en ulykke i Faxe kunne betjente anholde en 56-årig mand, der nu er sigtet for at have påkørt hundelufter. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud