Belgisk avis fortæller nu, at der er fundet spor efter det populære sprængstof tatp på bombemanden.
Ifølge en belgisk avis er der fundet spor af sprængstoffet tatp på bombemanden fra Hotel Jørgensen.
Det er avisen Het Nieuwsblad, der tirsdag fortæller, at en teknisk undersøgelse af bombemanden selv har vist spor efter tatp.
Det er et sprængfarligt stof, som kan blandes af forskellige tilgængelige kemikalier, og derfor er det blevet populært blandt folk, der selv vil fremstille bomber.
Stoffet har da også herhjemme optrådt i terrorsagerne fra både Glasvej og Odense.
/ritzau/