bremserne svigtede for en svensker, som lørdag skulle med færgen fra Rødbyhavn. En bom ved betalingsanlægget stoppede ham.
En svensk bilist fik bremsesvigt, da han kørte frem mod billetkontrollen ved Rødby Færge. Det satte ham i den pinlige situation, at han måtte vælge at køre ind i den foranliggende bilkø eller køre ind i bommen ved kontrollen. Han valgte bommen, der blev smadret, men som også fik bremset den løbske bil. Ingen kom til skade ved sammenstødet med bommen.