Det dybe dyk i Tibetsagen har kostet millioner

Folketingets ordre til Tibetkommissionen om at få afdækket, hvordan kinesiske besøg gennem godt 25 år er blevet håndteret har givet udgifter på millioner af kroner - og har samtidig vist sig at være en nyttig manøvre for en række myndigheder.

Det fremgår af den beretning, som mandag er blevet offentliggjort.

Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, politiet og andre myndigheder blev sat på en ekstraordinær opgave med at kigge tilbage i tiden for at finde relevante informationer tilbage fra 1990.

Hos myndighederne er der blevet kortlagt mere end 2500 systemer. Og i den forbindelse er der skabt et overblik over gamle backups og også fysiske bånd, hvor der var lagret data, "som myndighederne ikke nødvendigvis var nærmere bekendt med indholdet af."

Hele indsatsen har været en gevinst, mener kommissionen. For det har medført, at myndighederne har opnået at få et overblik over data og systemer.

Millioner af dokumenter er blevet undersøgt gennem forskellige værktøjer, og efterforskningen har krævet indkøb af særlig ekspertise.

Rigspolitiet har således brugt 9,6 millioner kroner til indkøb af software, hardware og andet.

Forsvarsministeriet har haft en ekstra omkostning på 2,3 millioner kroner, ligesom ansatte, der svarer til ti årsværk har været i sving.

Manuelt har ansatte i ministeriet gennemgået materiale på cirka 23 hyldemeter i et enkelt arkiv, fremgår det.

Tibetkommissionen selv har kostet 57 millioner kroner. Heraf er 14 millioner gået til it-konsulenter og indkøb og drift af et særligt søgesystem. De advokater, der har været bisiddere for de afhørte embedsmænd og politifolk, har givet en udgift på 9,6 millioner kroner.

Den første udgave af Tibetkommissionen, som kom med en beretning i 2017, kostede under det halve.