Loven om folkedrab fra 1955 gælder kun på dansk grund og kan ikke bruges imod folkemordere fra Rwanda.
Retten i Roskilde underkender loven om folkedrab. Loven fra kan ikke bruges imod en rwander, der er sigtet for folkemord og sidder varetægtsfængslet i Roskilde.
Loven fra 1955 gælder kun folkedrab på dansk grund, fastslår dommeren i Roskilde i en kendelse.
Der er tale om den første afgørelse ved en dansk domstol om lovens gyldighed over for udlændinge, der sigtes for folkedrab begået i udlandet.
"Retten finder ikke holdepunkter for at antage, at der er hjemmel til i Danmark at retsforfølge udlændinge, der er sigtet for at have begået folkedrab i et andet land," fastslår dommeren.
Rwanderens forsvarer har anfægtet lovens gyldighed og har nu fået medhold. Nu er det op til Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, om kendelsen skal kæres videre til Østre Landsret.
Statsadvokatens anklagere har stået i den paradoksale situation, at de over for retten skulle argumentere for loven, selv om både vicestatsadvokat Lars Plum og statsadvokatassessor Andreas Laursen har talt imod lovens gyldighed.
"Folkedrabslovens anvendelsesområde er begrænset til forhold begået i Danmark, hvilket unægtelig begrænser lovens praktiske anvendelighed", skriver anklager Andreas Laursen i en ny bog, "Internationale forbrydelser i dansk ret".
Justitsminister Lars Barfoed (K) mener, at folkedrabsloven også gælder uden for Danmarks grænser. Det bygger han på svar fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet til Folketinget.
Men dommeren i Roskilde afviser konklusionen:
"Svar på spørgsmål stillet af Folketinget er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere, at den oprindelige territoriale begrænsning til dansk område er ophævet til fordel for en global anvendelse."
Rwanderen er sigtet for folkedrab på tutsier i 1994. Kendelsen får ikke umiddelbart betydning for hans konkrete situation, idet han er fængslet på grundlag af straffelovens paragraf om drab på enkeltpersoner.
/ritzau/