Dommere: Anklagere bør skære i tiltaler og acceptere lavere straf

Anklagemyndigheden bør holde igen med at rejse meget omfattende straffesager. Tiltalerne bør reduceres i omfang.

Opfordringen kommer fra formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

Hvis anklagerne skærer sagerne til, vil det kunne være med til at aflaste domstolene, som er i knæ og døjer med længere og længere ventetider.

Det siger han i forbindelse med, at et udvalg nu begynder at se på mulige forenklinger i behandlingen af retssager. Onsdag holder udvalget med Thomas Rørdam, tidligere præsident for Højesteret, som formand sit første møde.

Mikael Sjöberg siger, at det i høj grad er op til politikerne at bestemme, om der skal ske forbedringer.

- Der kræves politisk erkendelse af, at det er nødvendigt at få ryddet op på flere områder, hvis sagsbehandlingstiden skal forbedres markant. Folketinget må bakke op, og det kræver mod, siger han.

- I øget omfang må anklagemyndigheden skære sagerne til og vælge at reducere tiltaler. Det nytter ikke noget, at vi i landsretten har tre dommere afsat til sager på 20, 30 eller 40 dage eller mere.

- Mængden af disse store straffesager er steget enormt og udgør en belastning. I nogle tilfælde må man acceptere, at en sag så ender med en lavere fængselsstraf, siger Mikael Sjöberg.

Også på et andet område kan domstolene aflastes. Mange straffesager tager længere tid at få behandlet, fordi der er påstand om udvisning af den tiltalte.

- Hvis man virkelig mener noget med sagsbehandlingstiden, kunne man politisk sætte ind og her og bede Rigsadvokaten rejse kravet i færre sager, siger Mikael Sjöberg.

Samtidig er dommerne villige til at diskutere, om færre straffesager fremover skal behandles af nævningeting. Her medvirker tre juridiske dommere mod normalt én dommer i byretten.

I dag bliver det en nævningesag, hvis der er udsigt til en straf på fængsel i fire år eller mere. Dog ikke sager om økonomisk kriminalitet og narkotika.

Antallet af nævningesager er steget eksplosivt. Og det skyldes også, at Folketinget på flere områder har hævet strafferammerne, fastslår Mikael Sjöberg.

Siden 2018 har domstolene oplevet en markant stigning i antallet af modtagne straffesager. Retterne har ikke kunnet holde trit med udviklingen, og ventetiderne er forøget.

Forleden kommenterede den øverste anklager ventetiderne:

- Jeg tror, at alle er enige om, at de udgør en kæmpemæssig udfordring og et retssikkerhedsmæssigt problem, sagde rigsadvokat Jan Rechendorff til Ritzau.

/ritzau/