Manden, der står tiltalt for drabet på Flemming Håkonssøn, skal for retten til november.
Retssagen mod den mand, der er sigtet for drabet på den 70-årige Flemming Håkonssøn fra Rykkerup tilbage i april 2010, er langt om længe blevet berammet. Således starter sagen den 18. november, og der er afsat tre dage til den.
Manden, der står anklaget for drabet, blev anholdt allerede dagen efter, at Flemming Håkonssøn blev fundet død i sit hus i Rykkerup ved Sakskøbing af en besøgende.
Han har også senere erkendt, at han har udøvet vold mod den dræbte.
Anklageskriftet i sagen kommer først en uge før, retssagen begynder.