Annonce
112

Drabstiltalt hævder at fisker havde abstinenser og ville brænde skib af

Fem fiskere er ved Retten i Holstebro tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt en 41-årig kollega om bord på fiskekutteren "Inger Katrine". En af de drabstiltalte har fredag forklaret, at besætningen var nødt til at passivisere den 41-årige, der truede med at brænde skibet ned. De tiltalte nægter sig skyldige i anklagen om drab. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Fiskere besluttede at passivisere kollega, fordi han truede med at stikke ild til kutter, hævder drabstiltalt.

En 41-årig mand, der omkom om bord på en fiskekutter i Nordsøen, måtte passiviseres af besætningen, fordi han truede med at sætte skibet i brand.

Det forklarer en 29-årig mand fredag i Retten i Holstebro, hvor han sammen med fire andre fiskere er tiltalt for at have bundet ham og tævet ham til døde om bord på kutteren ”Inger Katrine”.

Den 29-årige var dæksmand og stod for at gøre garnene rent. Han er kraftigt bygget og iført en sort hættetrøje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden forklarer, at de fem tiltalte kendte hinanden fra tidligere togter, men den 41-årige fisker var med på kutteren for første gang.

Manden blev ifølge fiskerens forklaring tiltagende dårlig og besvimede allerede på togtets anden dag flere gange.

Han kom til bevidsthed igen, men var konfus og talte i vildelse, hævder den tiltalte.

På fjerde dag af togtet gik situationen ifølge fiskeren fra slem til værre, da den 41-årige sprøjtede en flaske husholdningssprit ud over den 29-årige.

I hånden havde han en lighter og en ”Staldchok” – en spray med fluegift – som han ifølge fiskerens forklaring truede med at bruge som flammekaster.

Det fik besætningen til at kaste sig over den 41-årige for at passivisere ham. De fik ham ned at ligge og bandt ham med snor og tape på hænder og fødder. Manden havde dog frie luftveje, hævder den tiltalte.

- Jeg var i chok. Jeg var ræd for mit liv.

- Det kunne være fatalt for alle, hvis han havde sat ild til skibet, forklarer manden.

Hans egen rolle var at agere "vægtklods" og holde den 41-årige nede, mens han blev bundet, forklarer han.

Besætningen holdt øje med den 41-årige, men et par timer senere var der pludselig ingen vejrtrækning.

De forsøgte herefter at genoplive manden og fik kontakt til Forsvarets redningstjeneste.

Herefter blev der sendt en redningshelikopter fra Karup ud for at hente den livløse mand på skibet cirka 60 sømil vest for Thyborøn.

Den 41-årige blev fløjet til Aarhus Universitetshospital, og her blev han kort efter ankomsten erklæret for død.

Den tiltalte gør ifølge sin forsvarsadvokat Jan Schneider gældende, at den 41-årige var i en tilstand af delirium tremens - også kaldet drankergalskab.

Det er en psykotisk tilstand, der kan blive udløst, hvis en alkoholiker, der er vant til et stort alkoholindtag, pludselig holder op med at drikke alkohol.

Anklagemyndigheden mener dog ikke, at forklaringen stemmer overens med de skader, der er konstateret på den afdøde.

Der var omfattende læsioner på kroppen og hovedet, og dødsårsagen var ifølge lægernes vurdering vold mod halsen eller kvælning.

Sagen fortsætter 17. maj, og der forventes dom i midten af juni.

/ritzau/

  • DENMARK-FISHING-INDUSTRY-POLITICS-SOCIAL
    Fem fiskere er ved Retten i Holstebro tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt en 41-årig kollega om bord på fiskekutteren "Inger Katrine". En af de drabstiltalte har fredag forklaret, at besætningen var nødt til at passivisere den 41-årige, der truede med at brænde skibet ned. De tiltalte nægter sig skyldige i anklagen om drab. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt