Annonce
112

Eksbetjent tiltalt for at dele statsministers CPR-nummer

I april 2021 blev personnumre tilhørende Mette Frederiksen (S) og tre andre ministre delt på sociale medier. En aktivistisk tidligere politimand er tiltalt i sagen, der indledes onsdag i Københavns Byret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag begynder sag mod mand, der tiltales for at dele CPR-numre og tilskynde til at bruge falske coronapas.

I april forrige år blev fire ministres personfølsomme oplysninger delt på sociale medier.

Anklagemyndigheden mener, at det er en i dag 42-årig mand, der står bag de ulovlige delinger.

På Twitter, Instagram og YouTube blev statsminister Mette Frederiksens (S) CPR-nummer delt. Det skete eksempelvis 9. april på Instagram, hvor den 42-årige i sin egen profiltekst er tiltalt for at have skrevet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er dissident. Mette Frederiksens CPR-nummer er (efterfulgt af hendes personnummer, red.).

Også daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S), daværende transport- og boligminister Benny Engelbrecht (S) og daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik deres CPR-numre delt.

Det var ikke det eneste, han angiveligt delte på sociale medier.

Af anklageskriftet fremgår det, at manden har tilskyndet folk til at generere falske coronapas ved at have delt et link til hjemmesiden www.fuckmettef.nu sammen med teksten:

- Link til nedenstående blev sendt til mig for nogle timer siden. Fed side, der lader folk omgå Mette-mors tyranni. For det er naturligvis en menneskeret at kunne sidde på en café uden at spørge magthaverne om lov.

Manden har på sociale medier nu samlet set over 50.000 følgere.

Sagen skulle indledes ved Københavns Byret 6. september sidste år, men blev udskudt, fordi manden, der er tidligere betjent, ikke dukkede op.

Onsdag er der berammet et nyt retsmøde, men til radiostationen 24syv har den tiltalte i april i år sagt, at han ikke har tænkt sig at møde op.

Forsvarer Peter Secher beskriver sin klient som aktivistisk, at manden synes, at coronarestriktionerne gik for vidt. Secher vil ikke på forhånd sige, hvordan hans klient forholder sig til anklagerne.

- Han oplever, at myndighederne og staten er ved at ødelægge det fundament, verden står på. Og myndighederne og staten ser på samme måde på det, han gør.

- Derfor betegner de hver især det, den anden gør, som meget alvorligt, siger Peter Secher.

Den 42-årige er også tiltalt for at opfordre til vold mod politifolk og for ulovlig besiddelse af en kniv, to totenschlægere, peberspray, en gasspray og dopingmidler.

Anklagemyndigheden går efter at få idømt ham en fængselsstraf. Han er i 2015 idømt 30 dages betinget fængsel for deling af to ministres CPR-numre.

/ritzau/

  • Statsministeren besøger julemærkehjemme i Roskilde
    I april 2021 blev personnumre tilhørende Mette Frederiksen (S) og tre andre ministre delt på sociale medier. En aktivistisk tidligere politimand er tiltalt i sagen, der indledes onsdag i Københavns Byret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt