En kvinde, der rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, får sit danske statsborgerskab igen, efter at Udlændinge og Integrationsministeriet havde fjernet det.
Onsdag har Højesteret afsagt dom i sagen og omgjort ministeriets afgørelse fra 2020.
Den administrative fratagelse af danske statsborgerskaber blev muliggjort af en lov fra 2019.
Læs om loven her:
* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.
* Det har siden 2002 været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.
* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.
* Formålet med loven var at ramme såkaldte fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.
* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.
* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/