Annonce
112

Fangeflugt: Festede med rockere

To af de involverede i fangeflugten har tilknytning til rockerbanden Gremium MC, mener anklagemyndigheden. Foto: Carmen Jaspersen/Ritzau Scanpix

Seks personer er tiltalt i sagen om fangeflugten ved sygehuset 26. september 2018. Anklagemyndigheden mener, at to af de tiltalte har forbindelse til rockergruppe

NYKØBING Mindst to af de tiltalte, der deltog i befrielsen af en indsat fra Storstrøm Fængsel ved et besøg på sygehuset, har forbindelser til rockerklubben Gremium.

Det mener anklagemyndigheden, som derfor vil have de to - her i avisen kaldet "Den Lokale" og "Den hjælpsomme" - idømt opholdsforbud på to lokaliteter, hvor Gremiums medlemmer færdes. Det drejer sig dels om et klubhus på en specifik adresse i Glamsbjerg og dels om hele Københavns Kommune, da Gremium i København ikke har et egentligt klubhus, men samles på skiftende adresser.

For at dokumentere de to tiltaltes tilknytning til Gremium var en politiassistent fra Københavns Politis analysesektion med fokus på rockerbander indkaldt som vidne. Men det førte til lange og principielle diskussioner om, hvad han måtte og ikke måtte sige.

Analysesektionen udarbejder nemlig sine rapporter og konklusioner på baggrund af en lang række kilder, hvoraf nogle er hemmelige og ikke må røbes i retten, da det ellers ville kunne kompromittere igangværende efterforskning eller bringe kilder i fare, forklarede politiassistenten.

Men advokat Michael Jørgensen, der er forsvarer for "Den Lokale", protesterede, hvis politiassistenten begyndte at fortælle, hvad politiet vurderer.

- Vidnet skal fremlægge konkrete oplysninger og faktuelle ting, ikke vurderinger, fastslog han og forklarede, at retten jo ikke ville kunne validere vurderinger, når de bygger på hemmelige oplysninger.

Advokat Rolf Gregersen, der er forsvarer for "Den Hjælpsomme", protesterede også og påpegede, at teleoplysninger jo godt kan være blandt de fortrolige oplysninger. Og Rigsadvokaten har midlertidigt forbudt brug af teleoplysninger som beviser i retssager.

Derfor har Rolf Gregersen sammen med en gruppe andre advokater i en anden sag - der handler om banden Loyal to Familia - mandag skrevet til Rigsadvokaten. Her spørger de, om ikke også politiets rapporter om rockerbander bør holdes ude af retssager, når nu det ikke kan udelukkes, at de blandt andet er baseret på teleoplysninger.

Kendelse afsagt

Rolf Gregersen protesterede også over en anden ting, for så vidt han kan se, lægger anklageskriftet ikke op til, at befrielsesaktionen skulle være udført i regi af Gremium.

- Det er ikke nævnt med en strofe i anklageskriftet, at en eller flere personers tilknytning til grupperinger har betydning for sagen, sagde han og argumenterede for, at der derfor ikke er nogen grund til at idømme et opholdsforbud.

Han bad derfor retten om at afsige en kendelse om, hvorvidt politiets rapporter må indgå - dokumenteres, som det hedder - i retssagen. Efter kort at have trukket sig tilbage afgjorde dommer Charlotte Thorlaksen, at anklageren godt måtte dokumentere rapporterne om "Den Lokales" og "Den Hjælpsommes" tilknytning til Gremium.

Anklager Skipper Falsled kunne derfor fortælle, at politiet vurderer, at "Den Hjælpsomme" er medlem af Black Seven, som er en supportgruppe til Gremium. Den vurdering bygger på en stribe observationer, hvor han er set i selskab med Gremium-medlemmer - blandt andet deltog han i august 2018 i en fest i Gremium MC Flensburgs klublokale.

Politiet vurderer derudover, at "Den Lokale" på gerningstidspunktet var hangaround for Gremium.

- Hangaround er det nederste i hierarkiet, forklarede vidnet fra politiets analysesektion, som også fortalte, at Gremium og Black Seven ikke skal opfattes som to forskellige, men en og samme organisation.

Og analysesektionen har blandt andet billeder af, at "Den Lokale" iført en Black Seven T-shirt med teksten "LBH", der står for Local Brotherhood, deltog i en begravelse af en tidligere Gremium-præsident, ligesom "Den Lokale" også deltog i den førnævnte fest hos Gremium i Flensborg.

Vidnet kunne også fortælle, at Nationalt Efterforskningscenter, NEC, vurderer, at Gremium står bag organiseret kriminalitet. Men adspurgt af forsvarerne måtte han også bekræfte, at Gremium er en lovlig forening.

Læs også artiklen "Fangens sygeplejerske i fængslet efterlyses" i onsdagens Folketidende.

  • To af de involverede i fangeflugten har tilknytning til rockerbanden Gremium MC, mener anklagemyndigheden. Foto: Carmen Jaspersen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne