Annonce
112

Fejl i 70.000 fartbøder fra politiet gennem flere år

ATK sker fra de såkaldte fotovogne, som politiet har opstillet forskellige steder langs vejene. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Borgerne skal ikke gøre noget endnu, lyder det fra politiet. It-fejl har sendt bøder til de forkerte.

Cirka 70.000 fartbøder er blevet opkrævet fejlagtigt gennem otte år. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse torsdag.

Fejlen består i, at bøderne er opkrævet hos ejerne af de biler, der i den automatiske trafikkontrol er blevet afsløret i at køre 30 procent mere end den tilladte hastighed.

I stedet burde bøderne have været sendt til de mennesker, der sad ved rattet, oplyser politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I praksis er der dog ofte tale om den samme person.

Foreløbig skal de mange borgere, der har modtaget og betalt de fejlagtigt opkrævede bøder, ikke gøre noget, lyder det fra Rigspolitiet.

- Vi skal først have den juridiske afklaring på plads, og så skal vi finde den bedste måde at håndtere de afgjorte sager på, siger enhedschef hos Politiets Administrative Center, Jeppe James, i pressemeddelelsen.

Der er tale om en fejl i it-systemet. De fejlagtige opkrævninger er udsendt i perioden fra februar 2015 og frem til september i år. Det står i en orientering, som Justitsministeriet torsdag har sendt til Folketingets retsudvalg.

Rigspolitiets pressemeddelelse

I politiets pressemeddelelse citeres en politiinspektør for at sige, at "det er en sag, vi er utrolig ærgerlige over".

Hos politiet vil man nu manuelt behandle samtlige sager. I slutningen af året vil it-systemet blive opdateret, så fremtidige sager vil blive behandlet korrekt, lyder det.

I alt udstedes årligt cirka en halv million bøder på grund af Automatisk Trafik Kontrol.

I langt de fleste sager er det ejeren af bilen, der straffes. Det skyldes reglen om betinget objektivt ansvar.

Men er der målt en fartoverskridelse på 30 procent, er der tale om en særligt skærpet bøde. Og så skal politiet finde frem til føreren og sende bøden til vedkommende.

Det var 31. august, at Statsadvokaten i Viborg orienterede landets øverste anklager, Rigsadvokaten, om fejlen. Det fremgår af papirer, som Justitsministeriet torsdag har sendt til Folketingets retsudvalg.

Torsdag i sidste uge sendte Rigsadvokaten en skrivelse til Justitsministeriet om affæren.

/ritzau/

  • Politiets fotovogn fotograferer billister i Hundige.
    ATK sker fra de såkaldte fotovogne, som politiet har opstillet forskellige steder langs vejene. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud