Annonce
112

Fem års fængsel for vanvidskørsel: 16-årig dreng døde

Retten i Viborg har udmålt en straf på fem års fængsel for en ulykke, der kostede en 16-årig dreng livet i Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med høj fart og medicin i blodet påkørte en 23-årig mand et træ. Han dømmes for ulykken, hvor en 16-årig døde.

En 23-årig bilist idømmes fem års fængsel for at have været skyld i en ulykke, der sidste år kostede en 16-årig dreng livet.

Det oplyser anklager Mette Bech Olesen.

Retten i Viborg har onsdag kendt den 23-årige Yasin Ali Jama skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Det karakteriseres som vanvidskørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yasin Ali Jama kørte alt for hurtigt og var desuden påvirket af det smertestillende medicin tramadol, da han om aftenen 29. juni sidste år kørte i Silkeborg med den 16-årige på passagersædet.

Bilen kom kørende ad Oslovej og videre ad Søholt Parkvej i Silkeborg.

På et tidspunkt mistede den 23-årige mand herredømmet over bilen, så den kørte ind i en kantsten og et vejskilt. Derefter fløj den ind i et træ og endte på taget.

Hans fart var på mindst 102 kilometer i timen på vejen, hvor hastighedsgrænsen var 50 kilometer i timen.

Han havde desuden en så stor mængde af medicinen tramadol i blodet, at det oversteg bagatelgrænsen, hævdes det. Han havde heller ingen recept på det smertestillende stof.

Tramadol hører til stofgruppen opioider ligesom morfin, oxycodon og kodein. De kan virke sløvende, bevidsthedspåvirkende og fremkalde en rus hos patienter eller brugere af dem.

Anklager Mette Bech Olesen er tilfreds med, at den 23-årige er fundet skyldig.

- Jeg er tilfreds med, at han er fundet skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, siger hun.

Anklageren fortæller også, at den 16-årige ikke havde sele på, men at det ikke har fået retten til at se på sagen mod den 23-årige med mildere øjne.

Yasin Ali Jama kom også selv til skade ved ulykken. Ifølge Midtjyllands Avis lå han i koma og har været gennem et længere genoptræningsforløb.

Den 23-årige erkender at have kørt bilen og den faktiske ulykke, der skete. Men nægter anklagen om påvirkningen af tramadol og at have kørt mere end 100 procent for hurtigt. Det oplyste forsvarer Nicolai Berg før retssagen.

Foruden fængselsstraf har retten konfiskeret bilen og frakendt den 23-årige mand førerretten i otte år.

Han har straks anket dommen til Vestre Landsret.

/ritzau/

  • Retten i Viborg
    Retten i Viborg har udmålt en straf på fem års fængsel for en ulykke, der kostede en 16-årig dreng livet i Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver