Annonce
112

Fem kvinder og to mænd fængslet for kokainudbringning

Syv personer er sigtet for at have opbevaret i alt 14 kilo kokain og distribueret det til et større antal personer i København. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
De er sigtet for at have opbevaret 14 kilo kokain og drevet forretning ved at sælge det på sociale medier.

Syv personer er onsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 27 dage efter et grundlovsforhør ved Dommervagten i Københavns Byret.

Flere af personerne er sigtet for i alt at have besiddet mindst 14 kilo kokain og solgt det videre til et større antal personer mellem 2021 og 2022.

De er sigtet for at have ageret hvide bude, blandt andet via sociale medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvide bude er et system, hvor kunder via telefonen bestiller levering af narkotika til døren.

Blandt de syv personer er fem kvinder og to mænd. Seks personer er i alderen 20-28 år, mens den sidste er en 61-årig kvinde.

Fire personer, heriblandt den 61-årige, er sigtet for at have opbevaret de 14 kilo kokain på flere adresser, heriblandt i Køge. De skal herefter have drevet forretningen primært i København, herunder Indre By, ved Ny Carlsberg Vej og på Amager.

Købere kunne via telefonen eller sociale medier bestille kokainen til direkte og hurtig levering mod betaling, fremgår det af sigtelsen.

Det skal angiveligt være foregået fra 16. september 2022 til den 25. februar 2023.

De er alle sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 om salg af narkotika. Det kan straffes med fængsel i op til ti år. Hvis mængden er betydelig, eller stoffet er særligt farligt, kan straffen stige til fængsel i 16 år.

De nægtede sig alle skyldige.

/ritzau/

  • Demonstration ved Københavns Byret efter dom
    Syv personer er sigtet for at have opbevaret i alt 14 kilo kokain og distribueret det til et større antal personer i København. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer